Indledning
Denne analyse omhandler lederen ”Gamle røvhuller” skrevet af Ekstra Bladets opinions-redaktør Mads Kastrup. Ekstra Bladet er en landsdækkende tabloidavis, også kaldet sensationsavis, som udbydes i trykt avis og i e-avis, med en mission om at debattere samfundsforhold. Ekstra Bladets typiske stofområder dækker kriminalitet, sport, politiske emner som klima og indvandring, som er interessant for den almindelige dansker. Ekstra Bladet er opdelt i forskellige sektioner med både nyheder og debatsider som KASTRUPS VERDEN. Ekstra Bladets læsere er hovedsageligt mænd, men dog er 40% af læserne kvinder.

Det anvendte sprog taler derfor mere til mænd, fx: ”Gamle røvhuller”, da det er mere vulgær retorik, der også anvendes af målgruppen. Ekstra Bladets læser er gennemsnitsborgeren, som har en kortere uddannelse med et funktionærarbejde eller den typiske håndværker. Læseren er lav-middel klasse med lav-middel klasse indkomst. Derfor bliver de typiske debatområder, som Ekstra Bladet beskæftiger sig med nyheder med særligt fokus på den nationale, sport og underholdning. Det er en typisk målgruppe, som ønsker traditioner bevaret, og som er utrygge ved stigende indvandring og internationalisering.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Denne analyse omhandler lederen ”Gamle Røvhuller”. Analysen vil komme ind på blandt andet lederens indhold, argumentationskæden samt det retoriske sprogbrug. Lederen er Mads Kastrups bud på at løse manglen på arbejdsstyrke i Danmark. Mads Kastrups budskab i lederen er, at hvis Danmark skal kunne løfte den samlede arbejdsbyrde i nær fremtid, kan vi ikke gøre dette uden indvandring, idet vi ikke føder nok børn til at kunne reproducere befolkningstallet. I den sammenhæng nævner han, at vi selvfølgelig skal undgå ghettoer og parallelsamfund.

Lederen fanger hurtigt vores opmærksomhed med titlen: GAMLE RØVHULLER. Mads Kastrup holder vores opmærksomhed ved at appellere til læserens forståelse ved hjælp af humor og forsøger at komme læserens protest i møde i indledningen samt gøre læseren nysgerrig på, hvad han har at sige. En god nyhed og en dårlig nyhed. Han argumenterer for, at Danmark skal tage imod flere indvandrere for at kunne løfte arbejdsbyrden i Danmark, hvor han til sidst runder af med en konklusion, hvor han igen præsenterer overskriften: ”Gamle Røvhuller”.

Artiklen er delt op i mange små afsnit, hvor hvert afsnit starter med en trompet. Sætningerne er lange, men sproget er ikke svært at forstå, derfor er artiklen heller ikke svær at læse. Generelt er sproget nemt at forstå, men i enkelte passager bruger han flere svære ord, derfor får lederen et højere lixtal.