Debatindlæg | Analyse | Mads Kastrup | 10 i Karakter

Indledning
Vores adfærd og holdninger er noget de fleste går og reflekterer over. Men kan alle de ord vi bruger, forandres med sproget som sminke?

Sådan mener den danske journalist Mads Kastrup, i hans debatindlæg. Dog fokuserer han på de negative ting, som sminkning af ord kan medføre.

Man er i stigende grad begyndt at pynte ord, f.eks. reformer, med en række nye ord, for eksempel cafépenge, rødvinsreform og fjumreår Det gør man i forsøget på at ændre folkets syn og mening, på en bestemt ting.

Oftest er det et negativt ord der bliver tilføjet. Hvis man derfor vil kunne kontrollere folks mening, så skal man kunne kontrollere sproget.

I teorien, så må framing ikke afspejle en virkelighed, som ikke er lig med den ideologi som man prøver at fremmane. Den stigende grad af pyntning på ord, betyder ikke at problemerne bliver mindre eller forsvinder.

Oftest kan det danne en ubalance imellem de debatterende parter. Og derved putte endnu mere brænde på bålet. Der er dog også folk der mener, at framing udelukkende er en god ting.

Uddrag
Sådan siger Mads om Kaare Dybvad, som er boligminister i Danmark. Kaare meddelte nemlig, at han ikke længere ville benytte sig af ordet ghetto når han omtalte udsatte boligområder.

Hans begrundelse var at det var et udskammende begreb. Dog mener Mads, at man ikke bare kan udlicitere et ord.

Problemet forsvinder jo ikke bare fordi man stopper med at bruge en betegnelse for en bestemt ting. F.eks. så vil ghettoområderne jo ikke forsvinde, bare fordi at man ikke kalder det hvad det er.

Udover politisk og erhvervsorienteret framing, så har Mads også fokus på en bestemt familie. For man har netop kunne læse i Ekstra Bladet, at Angelo Levakovic, som er nevø til sigøjnerbossen Gimi, har fået foretaget en navneændring.

Det kommer på baggrund af at deres efternavn nu er godt tilsvinet, da alle efterhånden kender den storsvindelende families efternavn ret godt. Derfor fik han ændret sit efternavn til det danskrungende Christiansen.

Den anden tekst er fra netmediet videnskab.dk den 29. marts 2020.
Silas L. Marker (f. 1994), filosof og tilknyttet Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

”Noget, som vi alle er enige om, er godt (samfundssind), kan altså bruges til at gennemføre ting, vi ikke alle sammen er enige om.”

Det er sådan Silas L. Markers udtaler sig i slutningen af sit debatindlæg på Videnskab.dk. Artiklen udkom i starten af den første corona nedlukning.

Og derfor har han valgt at fokusere sit arbejde på at vurdere betydningen af ord. F.eks. så fylder ordet samfundssind en del hos ham.

Det gør det fordi man ikke kan finde en definitiv definition på ordet. Politikere og embedsmænd, former dagligt ordet, så det passer bedst til deres ønsker.

Nogle mener jo at man udviser samfundssind ved at selvisolere sig komplet. Andre mener at man altså sagtens kan gå en tur, hvor man samtidig udviser samfundssind.

Her mener Silas at man heller ikke kan sige hvem der har ret, da ordbogen jo bare fortæller at samfundssind betegner det som ”det at sætte hensynet til samfundet højere end egne interesser”

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu