Cigaretter, whisky og nøgne piger | Analyse | Mads Holger

Indledning
Der er skyllet en bølge ind over Danmark. En sundhedsbølge. Vi oplever i dagens Danmark en kultur der bliver mere og mere opsat på at leve et langt, sundt liv.

Danmark der engang toppede listerne over alkoholforbruget pr. indbygger, Danmark hvor hver tredje indbygger over 15 var ryger, og Danmark hvor man generelt spiste hvad man ville, er ved at være væk.

Den unge generation holder lidt igen med alkoholen, rygerne er faldet til en femtedel af befolkningen og økologi er blevet et hit.

Danskernes levealder stiger og stiger, men spørgsmålet er om det er en god ting. Denne problemstilling tager forfatteren Mads Holger til eftertanke i Berlingske Tidende den 20. marts 2013 i sin artikel: ”Cigaretter, whisky og nøgne piger”

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mads Holger argumenterer for sine påstande i et sprog der er præget af meget høj stil, konstante sidebemærkninger, samt en hel del styrkemarkører der har forskellige virkninger på hans gennemslagskraft igennem fx styrken af hans etos.

Holgers hovedpåstand der som sagt er at folk må ryge, drikke, spise hvad der passer dem som han underbygger med det belæg at det ikke er den usunde del af befolkningen som i sidste ende tærer mest på samfundet og velfærdsstaten

men at det derimod er den sundere elite. På den måde argumenterer han for at de højtdyrkede sundhedsidealer er en udgift for samfundet på længere sigt og ikke en besparelse på nok især sundhedssektoren som ellers er den gængse tankegang:

”… folk, der tilsidesætter livets glæder og afholder sig fra cigaretter, whisky og nøgne piger, bliver meget ældre og derfor rent økonomisk belaster samfundsøkonomien som passive modtagere af forsørgelse i mange flere år, hvis ikke årtier.”(side 8, linje 7-10)

Artiklen er som sagt præget af mange styrkemarkører for at understrege sine argumenter og dermed gøre dem stærkere i modtagerens øjne.

Disse styrkemarkører inkluderer bl.a. ”den dydige elite” og ”den uoplyste underklasse”. Han leger med sproget og forstærker de enkelte ord og gør hans argumentation bedre.

Holgers artikel er som sagt præget af høj stil. Han bruger fx mange fine ord som ”dioxinforgiftet penicillinresistent”, ”drageret cyanid”

og ”gastronomisk præference” hvilket fremstiller ham som en intelligent mand og dermed styrker hans troværdighed og hans etos.