Indledning
Tobaksrygning har længe været en del af samfundet. I 70’erne røg man overalt, i børnehaver, skoler samt flere institutioner. Det var mere acceptabelt at ryge i samfundet.

I 1995 bliver Danmarks første rygelov vedtaget, og siden da er rygningen blevet mere og mere begrænset. Folk tolererer ikke rygning på samme måde.

I Gunnar Lind Haase Svendsens kronik “Hvorfor dog ikke blot forbyde cigaretter?”, publiceret i Jyllands-Posten, den 24. juli 2018

udtrykker Haase Svendsen sin undren og utilfredshed over tobaksrygning “Tobaksrygning er en historisk misforståelse, en anormalitet, en anakronisme.

Uddrag
Haase Svendsen åbner sin kronik med at konstatere, at tobaksrygningen er blevet bedre igennem årerne (s.1, l.1).

Samtidig nævner han, at det er den gode del af hans historie. Hvilket giver læseren et indblik i hvordan kronikken udvikler sig.

Derefter konstaterer han dog, at tobaksrygning er en negativ ting: ”Tobaksrygning er en historisk misforståelse, en anormalitet, en anakronisme” (s1, l.11.)

Her gør Haase Svendsen brug af en triade. Dette gør han for at understrege den negative tendens ved tobaksrygning.

For at understøtte sine påstande, om at tobaksrygning burde forbydes, appellerer Haase Svendsen til modtageren, ved at gøre brug af logos. Han refererer til et studie af Kora (s1, l.38.)

Dette gør han for at informere modtageren, hvor skadeligt tobaksrygning er, og hvorfor det burde forbydes. Han fortsætter med at appellere ved brug af logos.

Han refererer til en sundhedsundersøgelse (s.2, l.71.) Her begynder han at informere modtageren om de unges tendens til at ryge.

Han forsøger at appellere til modtagerens fornuft og forstand ved at bruge statistikker og undersøgelser.