Indledning
Danskerne vælger i højere grad at benytte onlinetjenester, højest sandsynlig de såkaldte tabloide medier, til at tjekke de seneste nyheder.

Folk bruger ikke længere en halv time på kun TV-avisen eller morgenavisen, men bruger nu i stedet den samme tid på nyheder, dog afbrudt af sociale medier og online nyhedstjenester.

Dette fortæller Jacob Ørmen, medieforsker og nybagt ph.d. til Politiken i artiklen, ‘’Den nye medieforbruger vil have det kort og hårdt’’, skrevet af Anne Bech-Danielsen d. 3. februar 2016.

Undersøgelser viser også, at folk, der får deres nyheder fra traditionelle medier, som tv, radio og aviser, er langt mere orienteret end de folk, der primært får deres nyheder fra sociale medier og nettet.

Indholdsfortegnelse
Jylland ramt af jordskælv
Hverdagsberetning fra en katastrofe
Sammenligning og vurdering

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jylland ramt af jordskælv
Artiklen, Jylland ramt af jordskælv, er skrevet af Christina Ehrenskjöld, udgivet søndag d. 16. september 2018.

Artiklen er en nyhedshistorie, der omhandler et jordskælv, som er sket i Midt- og Vestjylland. Jordskælvet var et lille jordskælv, men gav dog stadig rystelser i husene. Avisen er en tabloid-avis, som går efter sentation, hvilket også ses i denne artikel.

Journalisten prøver nemlig at gøre artiklen “vildere”, end hvad den egentlig er. “'Troede ikke mine egne sanser her klokken ca. 11.00. Var på 2. sal og hele huset ligesom gav sig, som om en usynlig kæmpe rystede det!!!”, (s. 1, linje 16-17).

Her ser vi, at en lille rystelse bliver gjort stor. Derfor bliver vinklingen i denne artikel også sensation. De prøver at komme med forargelse og følelser omkring dette jordskælv, og på den måde bliver det en sensation.

Eftersom at denne artikel omhandler et jordskælv, er stofområdet derfor indlandsstof, fordi vi hører om miljøet i Danmark.

Kilderne i denne artikel er erfaringskilder, da de alle har oplevet jordskælvet. En af erfaringskilderne er vagtchefen, Cartsen Henriksen, som udtaler sig således:

“Vi kunne mærke det her på stationen i Holstebro. Det har jeg ikke prøvet før’’, (s. 1, linje 14). Udover erfaringskilder har vi også ekspertkilder. Vi får personer med, som har en særlig viden inden for jordskælvsområdet.

En af disse eksperter er Mette Buck Jensen, som er presse- og kommunikationschef i GEUS. Kilderne er med til at give journalisten den ønskede vinkel i sagen og historien - derfor bliver erfaringskilderne i denne artikel vægtet højt, da de giver sensationen.