Indledning
Niels Klims underjordiske rejse fra 1741, repræsenterer hvordan oplysningstidens tankegang opstod i kølvandet på Ludvig Holberg. Hvad er moralsk korrekt at gøre som menneske? Fordømme indianerne for ikke at være kristne?
Er grønlændere tænksomme mennesker trods deres manglende europæiske tankegang?1 Frigørelsens århundrede og Ludvig Holberg, der danner mødet med andre mennesker, skildres i romanen Niels Klims underjordiske rejse.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Holberg presser samfundet og befolkningen med dystopiske forestillinger omkring den kommende fremtid. Oplysningstænkeren Holberg ønsker at iscenesætte og hermed kritisere hvordan styreformen bliver realiseret i Danmark.
I romanen cirkulerer Niels Klim rundt i et cirkulært kredsløb idet han danner mødet med griffen. Griffen begynder at angribe Niels Klim, hvilket resulterer i et slagsmål hvor Niels får ram på Griffen og de sammen styrer til kloden.
Her lærer Niels det underjordiske sprog og finder derfor ud af hvordan befolkningen så på Niels kredse rundt i det ydre. ”Filosoffer og matematikere mente jeg var en komet, og antog rebet for kometens hale.
*Der var også nogle der troede at dette usædvanlige himmelfænomen var et varsel om en eller anden truende ulykke: pest, hungersnød eller en anden frygtelig katastrofe.” (s 69, l. 7-10)3 Billedet af Niels Klims skikkelse illustrerer hvordan videnskabens teori og praksis ikke hænger det mindste sammen med religion og tro.
På trods af Holbergs oplyste tilgang, sætter han alligevel sin lid til religionen, idet han ”... lagde jeg mit liv i Guds hænder”.
Niels Klim møder i byen Cocklecu en samfundsorden hvor hverdagens roller og den hierarkiske orden bliver bagvendt. Holberg pålægger al autoritet til kvinderne i samfundet, mens mændene må rette ind og udfylde alle, for dem, uværdige beskæftigelser. Niels Klim kommer fra en samfundsorden med et domminerede mandigt køn og et relativ svagt kvindeligt køn.
Samfundsordenen bagvendes, hvilket for datidens gennemsnitlige dansker virker imod striden. Holberg bruger parallelverdenen her til at gøre udfald mod tidens samfundsorden og fokusere på kvinderettigheder.
Et fokuspunkt der går igen for flere af oplysningstidens tænkere. Holberg stiller spørgsmålstegn ved samfundets struktur: at det er manden, der laver det ikke-fysisk krævende arbejde, på trods af, at mandens krop er stærkere og mere egnet til fysisk arbejde end kvindens. Men i det enevældige og uoplyste samfund undres man ikke over dette.
Skriv et svar