Indholdsfortegnelse
Resumé
Komposition og Genre
1. akt: Ekspositionen
2. akt: Knuden
3. akt: Krise
4. akt: Vending/Peripeti
5. akt: Løsningen
Personskildring og karakteristik
Filmatiseringen af Jeppe På Bjerget
Konklusion og budskab

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Komedien ”Jeppe Paa Bierget” er skrevet af Ludvig Holberg i 1722 under oplysningstiden. Den udspillede sig på Den Danske Skueplads.

Resumé
Den handler om den fordrukne bonde Jeppe Nielsen. Jeppe er kendt i herredet som en doven og dybt alkoholisk mand, og for sit mærkværdige forhold med sin kone Nille.

Hun vil ikke lade Jeppe være manden i huset, da hun mener, at han er for dum til det, og at han ikke ville kunne tage vare på deres ressourcer.

For at holde Jeppe i gang, får han daglige slag med Mester Erich, som er Nilles pisk. Udover det voldelige og atypiske forhold for tiden, bliver Jeppe gjort yderligere til grin ved at blive set som hanrej, da Nille har en affære med Degnen i herredet.

Herredets baron får sammen med sine undersåtter den ide at snyde Jeppe. De snyder Jeppe til at tro, at han er baronen efter at være vågnet op fra en voldsom brandert.

Jeppe, som i forvejen ikke er så skarp, vænner sig hurtigt til magten og respekten ved at være adelsmand, selvom læseren nemt kan fornemme, at han på ingen måde passer ind i miljøet på slottet.

Han drikkes fuld og lægges samme dag tilbage i den mødding, som de fandt ham i. Han dømmes herefter til døden, men bedøves kun og hænges op

hvorefter han tror han er død og er blevet til et spøgelse. Efter overbevisning fra baronen, tror Jeppe nu på at han er i live igen og tager på Kroen, hvor han ydmyges for den tåbelige historie.

Jeppe er tekstens hovedperson, hvor læseren hurtigt opfatter, hvad tekstens dilemma går ud på. Teksten bearbejder nemlig en undertrykkelsesproblematik

hvor Jeppe er undertrykt af både baronen, som er toppen af herredet, men også af sin egen kone Nille, hvor han undertrykkes både psykisk og fysisk med Nilles Mester Erich.

Komposition og Genre
Teksten er skrevet som et manuskript, altså er hele dramaet bygget op af direkte tale, da hensigten er, at opsætte den scenisk.

Der er varierende monolog og dialog, hvor dialogerne viser handlingerne og de indbyrdes forhold, og monologerne er ment som at vise tanker, som fx i Jeppes monolog i akt 1, scene 3 ”…

Maa jeg da icke bruge de Midler, som Naturen giver os at bortdrive Sorg med?” (s. 5, l. 9), hvor han giver sig selv gode grunde til at fortsætte sit druk.