Indledning
Flere og flere individer har taget ekstreme sportsgrene til sig, hvor kravet om en enorm fokusering og evne til at opnå resultater er uomgængeligt.
Ikke desto mindre har direktør for Protocol og tidligere maratonløber, Christel Skousen Thrane, påpeget, at ekstremsportsudøvere ofte misbruger deres overskud.
I vores moderne verden er der en tendens til, at disse overskudsmennesker i høj grad bruger deres ressourcer på selvcentrerede projekter og selvdyrkelse, mens de forsømmer at hjælpe andre medmennesker.
Disse synspunkter blev præsenteret i hendes tankevækkende artikel "Red en anden røv, overskudsmenneske!", som blev offentliggjort på Kommunikationsofrum.dk den 25. februar 2014.
I en travl hverdag kan det være en udfordring at finde plads til både selvdyrkelse og fokus på fællesskabet. Men er vi i færd med at se en forandring i vores tilgang til balance mellem disse to aspekter?
Thranes hovedpåstand i artiklen er, at mennesker med overskud bør anvende deres ressourcer til at hjælpe andre, i stedet for blot at fokusere på deres egne behov og mål. Hendes udspringspunkt er den stadig mere ekstreme udvikling inden for ekstremsportskulturen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Er Thrane's kritik berettiget? Er de overskudsmennesker i Vesten virkelig for selvcentrerede? På visse punkter har Thrane bestemt nogle valide pointer.
Fitness- og ekstremsportskulturen er blevet mere intens, og det er nødvendigt at være selvcentreret og fokuseret, når man udfordrer sig selv på den måde.
Men spørgsmålet er, om det er et lige så stort problem, som Thrane fremstiller det i sin artikel. Det er også vigtigt at overveje årsagen bag den udvikling, vi har set.
Vores samfund er i dag præget af en enorm konkurrence. For at klare sig godt skal man næsten være den bedste, og det lægger et stort pres på os selv og hinanden.
Konkurrencestatens udfordringer er konstant nærværende, og vi har alle internaliseret dem. Når det bliver vigtigt for os at demonstrere større og større overskud, kan det hænge sammen med det pres, vi oplever.
Dette behøver ikke nødvendigvis være en negativ ting; det kan også vise, at vi er tilpasningsdygtige og klar til at tackle nye store udfordringer i verden.
I sin artikel pointerer Thrane klart, at overskudsmennesker ofte viser overskud til sig selv og ikke til andre. Dog kan dette billede af virkeligheden være en anelse sort-hvidt.
Selvfølgelig kræver ekstremsport en vis grad af selvdyrkelse og selvcentrering - ja, endda i en temmelig voldsom grad.
Det kan være værdifuldt at tage hensyn til både de positive og negative aspekter af denne udvikling.
Selvfølgelig er det afgørende at tage vare på sig selv og opnå personlige mål, men samtidig bør vi også være opmærksomme på vores medmennesker og give tilbage til fællesskabet.
En nuanceret tilgang kan hjælpe med at skabe en balance mellem personlig præstation og altruisme, hvilket kan være til gavn for både enkeltpersoner og samfundet som helhed.
Skriv et svar