Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Hypotese:
Materialer:
Fremgangsmåde:
Resultatbehandling:
Diskussion:
1. Finder der indlæring sted i forsøgene (brug gerne dine egne tal her og sammenlign evt. med den samlede gruppe)?
2. Hvad viser forsøgene om koffeins virkning og er det anderledes end din hypotese?
3. Vurder vores forsøgs-setup i forholdt til fejlkilder.
4. Vurder om vores forsøg kan betegnes som et videnskabeligt, kontrolleret forsøg - kom herunder ind på begreber som deltagerantal, kontrolgruppe, lodtrækning og randomiseret undersøgelse, placebo, ”blinding” - for information herom se http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsvidenskabelig_forskning/kontrolleret_klinisk_unders%C3%B8gelse
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
Formålet med øvelsen er, at måle reaktionstiden ved en forsøgsopstilling der gentages 10 gange af hver testperson , hvorefter testpersonerne indtager enten kaffe med koffein, kaffe uden koffein eller vand.
Derefter gentages forsøgsopstillingen for at se om der sker en ændring i indlæring ved koffeinstimulering
Teori:
Selve udførslen af øvelsen i forsøget omhandler det somatiske nervesystem, idet det sensoriske nervesystem med synssansen opfatter, at den lille røde lampe begynder at lyse.
Her sendes en nerveimpuls afsted fra sansecellen i det perifere nervesystem videre til rygmarven og hjernen i det centrale nervesystem.
Herfra tager det motoriske nervesystem over, nerveimpulsen sendes fra det centrale nervesystem gennem motoriske nervebaner ud til skeletmuskulaturen, hvorfra en muskel aktiveres, der får testpersonen til at trykke på knappen.
Den tid det tager for nerveimpulsen, at blive sendt fra nervecellen hele vejen gennem det somatiske nervesystem og ud og aktivere en muskel, som trykker på knappen, er den reaktionstid som vi måler.
Efterhånden som øvelsen gentages flere gange, kan udførslen af netop denne øvelse, blive en refleks.
Det betyder at nerveimpulsen ikke behøver, at nå hele vejen op i storhjernen, og derved vil reaktionstiden blive kortere og altså forbedret. Koffeinens virkning påvirker derimod det autonome nervesystem.
Koffeinen optages til kroppens blod gennem mavesækken og hovedsageligt tyktarmen. Når koffeinen er optaget i blodet har det en halveringstid på 2,5-4,5 timer.
Koffeindoser på mellem 100-500 mg. giver en svindende træthed, får det til at føles lettere at vågne og nedsætter søvnbehovet.
Det sker fordi koffein påvirker det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der er selvstyrende uden om vores bevidsthed. Koffein påvirkes det autonome nervesystem således, at der frigives en øget mængde adrenalin samtidig med at blodtrykket og åndedrættet stiger.
Desuden forbedrer koffeinen udførelsen af forskellige psykomotoriske- og indlæringsopgaver.
Det sker fordi koffein er en antagonist til stoffet Adenosin. Adenosin er et mindre organisk molekyle bestående ad adenin og ribose.
Adenosinen har en kraftig hæmmende effekt på nerveimpulser i de dele i hjernen, som spiller en stor rolle i kroppens bevægelser samt vågne tilstand.
Adenosins virkningsmekanisme foregår i den synapsekløften og fungerer ved, at den postsynaptiske nervecellerne hyperpolariseres således at nervecellen bliver negativt ladet i forhold til dens ydre.
Det sker ved, at cAMP (cyklisk adenosinmonofosfat) kobles sammen med cAMP-kinase, som medfører en aktivering af K+-kanalerne.
At nervecellerne bliver negativt ladet indvændigt i forhold til ydersiden gør, at det bliver sværere at sende en nerveimpuls afsted.
Dermed sker der en afslapning i de glatte muskler i kroppen. Adenosinen hæmmer desuden frigivelsen af transmitterstoffer så som dopamin og serotonin.
Det sker ved at adenosinen hæmmer Ca2+-kanalerne i den præsynaptiske nervecelle.
Man mener at adenosinen er det vigtigste hæmmende transmitterstof i centralnervesystemet.
Koffeinen er, som tidligere beskrevet, en antagonist til adenosinen. Det betyder at koffeinen sætter sig på adenosinreceptorerne.
Når koffeinen sætter sig på adenosinreceptorerne forhindre det at ATP omdannes til cAMP, og dermed sker der ikke en hyperpolarisering af den postsynaptiske nervecelle, således at den afslappende effekt på de glatte muskler udebliver.
Dermed har koffeinen altså en hæmmende effekt på adenosinens hæmmende effekter.
Hypotese:
Hypotesen er, at der vil ske den største ændring i reaktionstiden, ved de der drikker kaffe med koffein, fordi koffeinen vil have en hæmmende effekt på adenosinen, der har en hæmmende effekt på kroppen.
De der drikker kaffe uden koffein vil også få en hurtigere reaktionstid, da disse vil tro, at de har koffein i kroppen og dermed også vil reagerer hurtigere.
Materialer:
• Reaktionstidsmåleapparat
• Pulverkaffe med koffein
• Pulverkaffe uden koffein
• Vand
Skriv et svar