Humangenitik | Biologirapport

Indholdsfortegnelse
Human genetisk øvelse
- Formål:
- Teori:
- Hypotese:
- Fremgangsmåde:
- Resultater
- Efterbehandling af resultaterne
- Diskussion af resultatet:
1. Hvilke fænotyper havde du i forhold til øjenfarve, smilehuller og fregner?
2. Giv de mulige genotyper, der kan svare til disse træk (eller andre træk du kan finde gener til) (inddrag de fagord som er relevante: homozygot, heterozygot, recessiv og dominant, kromosom).
3. Diskuter resultaterne og vurder ud fra søjlediagrammerne, om det er den dominante eller recessive allel, der er hyppigst for hvert træk.
4. Hvordan vurderer du validiteten af forsøget og dine resultater?
5. I skal nu finde sammen med en anden person og I skal nu opstille mulige genotyper for jer selv og for den anden person. Giv et bud på hvilke genotyper og dermed også hvilke træk, som jeres kommende barn kan have.
6. Diskuter, hvordan mutationer kan give os gavnlige egenskaber foruden sygdomme. Inddrag artiklen ”Tre mutationer, der ændrede mennesket”.
- Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
Formålet med forsøget er at finde ud af hvilke udvalgte genetiske træk jeg og resten af klassen har

Teori:
I klassen har vi undersøgt hvilke egenskaber, som vi er i besiddelse af grundet vores gener.

Generne bestemmer alle organismers opbygning og udseende. I forhold til mennesket er generne arvelige gennem generationer

hvilket er en primær forklaring til de genetiske træk vi undersøgte. Udover den arvelige egenskab, som forklaring af de genetiske træk, kan der også forekomme mutationer.

Generne er en form for kode for celler, hvor koden er bygget op i lange DNA-dobbeltstrenge. DNA er opbygget af deoxyribonukleotider, hvilke består af en sukkerdel med en fosfatgruppe og en base bundet til.

Basen afgør hvilken type af deoxyribonukleotid det er. De fire forskellige typer er navngivet efter basen, hvor der findes: adenin, guanin, thymin og cytosin.

I 1866 fremsatte Gregor Mendel en række arvelove, der i dag kaldes De Mendelske Arvelove. Den 1. mendelske arvelov udsiger

at et individ opstået ved kønnet forplantning har to alleler, hvor et er fra faderen og det andet er fra moderen.

En af allelerne kan være dominerende og det andet vigende (recessivt). Det vil sige når en af allelerne er dominant bestemmer det fænotypiske udtryk

mens den er recessive, ”skjules” bag den dominante, eller kun kommer til udtryk ved to ens recessive alleler som forekommer samtidigt.

Homozygot (ens) og heterozygot(anderledes fx brun fra mor og blå fra far, dog vinder brun) genotyper recessive gener udtrykkes kun, når de findes på begge kromosomer fx homozygot, hvor de er ens.

Det kan være hvis begge forældre har blå øjne. I heterozygot udtrykkes det dominante gen, som fx kan være moderen, har brune øjne og faderen har blå.

I dette tilfælde får barnet brune øjne, da det er det fra det dominante gen ”BB” Det kan bl.a. vises med et krydsningsskema.

Vores øjenfarve skyldes vores DNA - allele gener. Der er et gen som er beregnet til at skabe den brune øjenfarve og den blå.

Genet ligger i kromosom nr. 15 og det er med til at producere den brune farve inde i irissen, imens den blå farve er en mutation, som gør at genet ikke producere den brune farve.