Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Faktorer der kan påvirke refleksers hastighed:
Hypotese
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater
Databehandling og diskussion
Ét bonus-spørgsmål
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
At måle reaktionstiden for at opdelingen af et sæt spillekort under forskellige betingelser.
Teori
Det simpleste eksempel på reaktionstid er den tid det tager for en simpel refleks at forløbe, fx knæ-refleksen. I dette forsøg vil vi måle tiden for et signals passage fra øjet til hjernen og ud til fingrene under forskellige betingelser.
Ordet refleks kommer af latin Refleksus, afledt af reflectere ’bøje tilbage’, af re- og flectere ’bøje, dreje’; Ved en typisk muskelrefleksbevægelse bøjes f.eks. en arm væk fra noget varmt.
Reflekser er uvilkårlige, automatiske reaktioner på en sansepåvirkning. Reaktionerne kan være bevægelser eller kirtelproduktion af sekreter og hormoner.
Pupillens sammentrækning (pupilrefleksen) fremkaldt af stærkt lys på nethinden er et eksempel på en bevægelse
mens udskillelsen af hormonet insulin fra du Langerhanske øer, er et eksempel på en kirtelproduktion. Vi fokuserer på bevægelsesreflekser i denne rapport.
Refleksernes anatomiske grundlag er refleksbuen, nerveforbindelsen mellem reflekssimulationen og refleksreaktionen.
I sin enkleste form består refleksbuen blot af to nerver, den tilførende (affrente; ind mod centralnervesystemet, CNS) og den fraførende (efferente; væk fra CNS) nerve
med kontakt (synapse) i rygmarven eller i hjernestammen; denne monosynaptiske refleksbue har ultrakort reflekstid (dvs. tiden fra stimulation til reaktion) og tjener især bevægelser
som lynhurtigt kan afværge en truende vævsødelæggelse (afværgereflekser), f.eks. blinkrefleksen. Monosynaptiske reflekser er vidt udbredt i dyreriget, også hos primitive dyr, som f.eks. søanemonens tentakler.
I postsynaptiske reflekser indgår flere, ofte talrige nerveceller og dermed mange synapser indskudt mellem den afferente og den efferente nerve.
Disse mere komplicerede refleksbuer sikrer information og evt. aktivering af andre områder af nervesystemet, f.eks. med henblik på et koordineret samspil mellem musklerne
således at en afværgende bevægelse næsten samtidig understøttes af andre ekstremitets- og kropsmuskler, så balancen bevares. Pga. de indskudte synapser er reaktionstiden noget langsommere.
Et eksempel på en af kroppens reflekser, hvor musklen trækker sig sammen, er den velkendte knærefleks, som alle på et eller andet tidspunkt har fået testet hos deres læge.
Knærefleksen udløses af et let slag på senen under knæskallen. Ved slaget udstrækkes senen, hvorefter musklen på lårets forside lynhurtigt trækker sig sammen og man laver et ukontrollabelt spark med underbenet.
Det er strækfølsomme sanseorganer lige under knæet, muskeltenene, der udløser refleksen, se nedenstående Figur 1.
Skriv et svar