Indholdsfortegnelse
Teori
- pH
- Syrer
- Baser
- Titrering
Formål
Apparatur
Kemikalier
Fremgangsmåde ved kolorimetrisk titrering
Formler til udregning af koncentrationen c
Resultater samt efterbehandling
- 1. HCl (kendt) + NaOH (kendt)
- 2. HCl (ukendt) + NaOH (kendt)
- 3. CH₃COOH (ukendt) + NaOH (kendt)
- 4. HCl (kendt) + NaOH (ukendt)
Fejlkilder
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Teori
pH
Selv i forskellige scenarier opstår der ofte en interesse for at afdække surhedsniveauet i en opløsning. Dette kan opnås ved hjælp af pH-værdien, som repræsenterer det sure indhold i opløsningen.
pH-værdien for en opløsning eller et stof (kan hentes fra jord, kropsvæsker osv.) fastlægges baseret på koncentrationen af oxoniumioner.
Disse ioner dannes af alle syrer i vandige opløsninger. Med andre ord, jo flere oxoniumioner stoffet indeholder, desto mere surt anses det for at være. Beregningen af pH-værdien udføres i overensstemmelse med følgende ligning:
pH = -log[H₃O⁺]
Det drejer sig om at tage den negative ti-logaritme af koncentrationen af oxoniumioner. Normalt udføres målinger af pH-værdier ved hjælp af enten et pH-meter eller en syre-base-indikator. Når først et pH-meter er kalibreret, anses det generelt for at være den mest præcise metode.
Et eksempel på en syre-base-indikator er kemikaliet phenolphthalein. Dette stof ændrer farve for at indikere, om en opløsning er sur eller basisk.
Syrer
Ifølge definitionen anses et stof for at være en syre, når dets pH-værdi er under 7 (det vil sige under det neutrale punkt).
Materialer med en pH-værdi under 7 kategoriseres som sure. Generelt er syrer stoffer, der har kapacitet og tilbøjelighed til at frigive en H⁺-ion (hydrogenion eller hydron).
Der foretages en sondring mellem stærke og svage syrer. Generelt findes der flere svage syrer end stærke, men der er et par eksempler på stærke syrer, såsom HCl (saltsyre) og HNO3 (salpetersyre).
Forskellen mellem en stærk og en svag syre ligger hovedsageligt i dens evne til at afgive ALLE sine hydroner.
Dette betyder, at når for eksempel saltsyre (HCl) reagerer med vand (H₂O), sker følgende reaktion:
HCl (aq) + H₂O (l) → H₃O⁺ (AQ) + Cl⁻
Det bliver klart af den foregående reaktion, at saltsyren skiller sig af med sin hydrogenion og derfor ikke har flere tilbage – en karakteristika der gør den stærk.
Det er vigtigt at huske, at for at saltsyre kan afgive sin hydron, skal der være en base til at tage imod den – i dette tilfælde fungerer vandet som basen.
Skriv et svar