Indledning
På tirsdag den 12. januar 2010 kl. 22.53 dansk tid blev Haiti ramt af en ødelæggende naturkatastrofe i form af et jordskælv, der målte omkring 7 på Richterskalaen.

Dette forfærdelige skælv førte til sammenstyrtningen af utallige bygninger og tabet af mange tusinde menneskeliv. Katastrofen spredte frygt og rædsel over hele verden.

Antallet af omkomne var omfattende, og mange mennesker var bekymrede for deres pårørende i Haiti, da chancen for at overleve en sådan naturkraft var meget begrænset.

Efter skælvet blev Haiti desuden ramt af 32 efterskælv med en styrke mellem 4,5 og 5,5 på Richterskalaen. Disse efterskælv har gjort rednings- og genopbygningsarbejdet i landet endnu mere udfordrende.

Billedet viser jordskælvsområdet og markerer både selve skælvets epicenter og de mange efterskælv. Det viser tydeligt, hvor tæt det kraftige jordskælvs epicenter lå på Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Et jordskælv som dette, som har så katastrofale følger er relevant for resten af Verden, da man står med et ansvar overfor et land med så mange tilskadekomne og med så i forvejen få midler, så en egenhændig genopbygning af basale nødvendigheder for normal fastholdelse af landet som værende fungerende ikke er mulig.

Indholdsfortegnelse
Indledning – Aktualitet og relevans
Geologisk forklaring
Skadens omfang og årsag – Hvor slemt står det til og hvorfor gik det så galt?
Diskussion – Hvad skal man gøre fremadrettet?
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Skadens Skadens årsag forsøges forklaret i den geologiske sammenhæng, men der er også andre mere kulturelle og humanitære faktorer, der bidrager til katastrofens omfang. Haiti er kendt som et af de fattigste lande på den vestlige halvkugle.

Dette betyder, at deres teknologiske udvikling er meget begrænset. Dette har nu store konsekvenser for både befolkningen og de hjælpearbejdere, der forsøger at nå frem til de nødlidende.

Det er ekstremt svært at kommunikere med befolkningen for at informere om kommende hjælp og forsyninger. Brugen af medier, mobiltelefoner, internet og radioer er afgørende i en situation som denne, men det er meget vanskeligt på grund af dårlig eller manglende signaldækning.

Man forsøger dog at få nabolandene til at dele deres netværk, men dette er stadigvæk begrænset. Befolkningen bliver desperate i deres søgen efter hjælp og mad, som de ikke kan få information om, hvornår de vil modtage.

Derfor ser vi nu, at frustrationen går ud over hinanden. Myndighederne har svært ved at kontrollere kriminalitet og vold, da befolkningen lider så meget, at de er villige til at gøre alt for at skaffe hjælp og mad til deres pårørende i håbet om at overleve endnu en dag i denne katastrofe.