Indholdsfortegnelse
1. Dannelse af mineraler langs med Andesbjergene og den nordamerikanske vestkyst.
2. Dannelse af jernmalm, bauxit og nikkel i Brasilien
3. Dannelsen af nikkel i Ny Kaledonien og af tin i Malaysia
4. Dannelsen af mineraler i Uralbjergene
5. Dannelsen af mineraler i Sudbury-området (Canada)
6. Dannelsen af mineraler i Sydafrika
Udvinding af mineralforekomsterne

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Andesbjergene og den nordamerikanske vestkyst er beliggende ved en subduktionszone, hvor Nacza-pladen og den Sydamerikanske plade mødes.

Dette område er rigt på en mangfoldighed af mineraler, herunder guld, sølv, bly, zink, tin, kobber, nikkel, mangan og jern.

Det er dog vigtigt at bemærke områdets betydelige omfang. Hele zonen er også karakteriseret som en mobil zone, hvilket indebærer vulkansk aktivitet med stor indflydelse på mineralerne.

Andesbjergene hører til de nyere foldebjerge på Jorden. For 60 millioner år siden blev de presset op under Den alpine Foldning, da havpladen – den Østpacifiske Plade eller Nascapladen – bevægede sig mod kontinentpladen,

Den Sydamerikanske Plade. På kontinentets vestlige kant skubber havpladen fortsat ned under kontinentpladen langs en destruktiv pladerand, hvilket skaber en dybdegrav.

Denne interaktion fremkalder jordskælv og vulkanisme på grund af havbundens skrå bevægelser under Andesbjergene. Vulkanismen har formet de højeste tinder, såsom keglevulkaner.

Den intense energi, høje temperaturer og tryk ved kontaktpunktet mellem de to plader smelter store stenmængder – magma – som trænger op i bjergkæderne og stivner som mineralholdige malme.

Dette fører til forekomster af magmatiske mineraler i området. Havbundspladen med malme glider ned under Andesbjergene, hvor den smelter og bliver til magma.

Hvis magmaen indeholder for meget vand, frigives det sammen med andre stoffer som kobber, guld, zink og bly.

Disse stoffer spreder sig i omkringliggende bjergarter og aflejres ved tryk- og temperaturændringer. Når trykket gradvist falder, dannes hydrothermale gange, hvor mineralerne udfældes.

Undertiden sker denne udfældning først, når opløsningen når havbunden eller jordoverfladen, hvor den køles ned og udsættes for faldende tryk.

Metallerne udfældes ofte som sulfider, hvor metallerne er bundet til sulfidioner (S²⁻). Dette gør adskillelsen af metallerne mere udfordrende, og resultatet er ofte svovldioxid (SO₂), som er surt i vandige opløsninger.

Under afkølingen i magmakammeret stivner de forskellige mineraler gradvist. Da de har forskellige smeltepunkter, stivner de på forskellige tidspunkter.

Dette medfører adskillelse og koncentration af mineraler med forskellig massefylde og opløselighed, hvilket gradvist fører til udfældning.

Denne proces kan resultere i dannelse af malme, der indeholder jern og nikkel (som findes i dette område).