Indledning
Dette emne fokuserer på pladetektonik. Først vil jeg beskrive relevansen af den opstillede problemstilling, derefter en geologisk gennemgang og til sidst et konkret eksempel.

Pladetektonik er i korte træk teorien om, at Jorden er opdelt i forskellige plader, der bevæger sig på Jordens kappe, ligesom is på vand.

Ved pladernes grænser opstår der sammenstød mellem pladerne. Pladetektonik forklarer dermed oprindelsen og geografiske fordeling af bjergkæder, oceaner samt vulkansk og seismisk aktivitet.

Opgaven inkluderer adskillige billeder for at bedre illustrere de forskellige geologiske begivenheder.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Hvorfor er det farligt at bo i nærheden af en pladegrænse?
1. Begrundelse af problemstillingens relevans
2. Redegørelse for centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen
Lokalisering og måling af jordskælv
3. Faglig behandling af det jordskælv (styrke 9), som blev udløst den 26/12 2004 ud for Sumatras nordvestkyst, og diskution af følgerne heraf:
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når oceanbundsplader mødes, sker det ofte, at den ene plade glider under den anden. Dette kan medføre dannelse af dybe grøfter og vulkanske øbuer.

Hvis den underliggende plade frigiver tilstrækkeligt med vand, vil smeltepunktet i den overliggende plade falde.

Materiale fra den overliggende plade vil stige op i smeltet form og danne vulkaner, der gradvist bliver til øer.

Sådan blev Filippinergraven og Filippinerne eksempelvis dannet. Når oceanplader møder kontinentalplader, presses oceanpladen ind under kontinentalpladen.

Dette skyldes, at oceanpladen er tykkere og derfor væsentligt tungere end kontinentalpladen. Når oceanbundspladen glider ned under kontinentalpladen og løfter dens kant, dannes bjergkæder.

Der opstår også vulkaner ved denne form for destruktiv pladegrænse. Eksempler inkluderer Andesbjergene i Sydamerika og Rocky Mountains i Nordamerika.

Når to tykke kontinentalplader støder sammen (som illustreret på billedet til højre), dannes bjerge, fordi ingen af pladerne uden videre kan skubbes ned under den anden.

I stedet presses materiale sammen, skubbes opad og til siden, og det skaber bjergkæder. Himalayabjergene er et eksempel, hvor Indien bevæger sig ind i den eurasiske plade med en hastighed på omkring 5 cm/år.

Den indiske plade presses lidt ned under den eurasiske plade, og på grund af begge pladers tykkelse løftes nogle af verdens mægtigste bjergkæder op under sammenstødet.

Kraftige jordskælv tæt på overfladen er ikke ualmindelige i sammenstødszonen. Ikke desto mindre opstår der ingen vulkanisme, da der ingen underskydning forekommer.

Ved bevarende pladegrænser glider pladerne enten i samme eller modsatte retninger. Jordskælv opstår, når den opbyggede spænding i rolige perioder pludselig frigives. Pladerne bevæger sig hurtigt på få sekunder.