Indledning
Hvad definerer et jordskælv, og hvad karakteriserer en vulkan? Vi vil udforske dette spændende emne og forklare dets enorme indflydelse på menneskeheden siden vores planets begyndelse.

Desuden vil vi uddybe de geologiske omstændigheder omkring to specifikke jordskælv og to vulkanudbrud.

Indholdsfortegnelse
Indledning:
Teori
Jordens Indre
Konstruktiv Pladerand
Destruktiv Pladerand
Bevarende Pladerande
En Vulkan
- Skjoldvulkaner
- Keglevulkaner
- Eksplosionsvulkaner

Det Store Kanto Jordskælv
- Historiske Og Sociale Faktorer
- Pladetektoniske Faktorer
- Andre Faktorer

Det Store Jordskælv I San Francisco I 1906
- Sociale Og Historiske Faktorer
- Pladetektoniske Faktorer

Vulkanudbrud
- Galeras
- Undergrunden
- Udbrud

Sakurajima
- Undergrunden

Kilder

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bevarende pladerande: En særlig type pladegrænse er kendt som en bevarende pladegrænse. Her bevæger de to plader sig sidelæns langs en linje (en forkastning), hvor der hverken dannes ny skorpe eller ødelægges skorpe.

Til gengæld er der stor aktivitet i form af jordskælv i disse områder. Den bevarende pladegrænse er en unik type pladegrænse, hvor de tætte plader skubber eller glider forbi hinanden langs en forkastning uden at påvirke skorpenes dannelse eller ødelæggelse.

Denne type pladegrænse er kendt for sin betydelige jordskælvsaktivitet.

EN VULKAN er uden tvivl en af naturens mest fascinerende og dramatiske fænomener. På samme måde som jordskælv kan studiet af vulkaner give os værdifulde oplysninger om processerne og materialerne i jordens indre.

Ved et vulkanudbrud strømmer magma fra de dybere dele af jorden gennem revner i litosfæren og op til overfladen. Magmaen er varm, tyk og klæbrig, og den består af smeltede mineraler og opløste gasser såsom vanddamp og kuldioxid.

Ved højere temperatur og tryk kan magmaen indeholde mere opløst vand og kuldioxid. Normalt samles magmaen i magmakamre, der befinder sig 3-10 km under jordens overflade, inden den endelige opstigning finder sted.

Under opstigningen og opholdet i magmakamrene køles magmaen gradvist af. Opløste gasarter mister deres evne til at forblive i opløsning, og der dannes luftbobler, som medfører en lavere densitet.

Den lettere magma når til sidst overfladen og kaldes lava. Når lavaen stivner under et udbrud, dannes en vulkan.

Der findes tre forskellige typer vulkaner: skjoldvulkaner, keglevulkaner og eksplosionsvulkaner. Typen af vulkan bestemmes af forskellige faktorer såsom mængden af opløste gasser, lavaens kemiske sammensætning og temperaturen i lavaen.

Skjoldvulkaner: Skjoldvulkaner dannes af relativt tyndtflydende basaltmagma, der ved udbrud strømmer op og skaber karakteristiske skjoldlignende former.

Disse vulkaner nærer sig fra relativt dybtliggende magmakamre og er kendt for at have hyppige udbrud.

Skjoldvulkaner består hovedsageligt af basaltisk magma og har en temperatur omkring 1200°C. De har også et lavt indhold af SiO2 og vand.

Keglevulkaner: Keglevulkaner, også kendt som strato-vulkaner, betragtes ofte som den klassiske vulkantype. Disse vulkaner er opbygget af skiftende lag af lava og aske og har et relativt højt indhold af vand.

Magmaen, der er til stede i keglevulkanerne, er andesitisk og har en temperatur på omkring 800°C. Denne magma indeholder også mere vand og SiO2. Keglevulkaner kan dannes fra havbunden og stige op til overfladen.

Eksplosionsvulkaner: En sejtflydende vulkan, også kendt som maar-vulkan, er karakteriseret ved at være sammensat af magma og pimpsten, og den har en temperatur på ca. 300-400°C.

Denne type vulkan er kendt for sit næsten uigennemtrængelige dæklag eller forsegling af vulkanens top. Som følge heraf har en stor del af magmaen tendens til at størkne på sin vej opad.