Indholdsfortegnelse
1. Redegør kort for virksomheden Rains.
2. Analyser Rains’ interne forhold:
3. Analyser Rains’ vækst- og konkurrencestrategier:
4. Diskuter følgende udsagn: (Maks 1.600 anslag inkl. mellemrum)
- Rains benytter sig af en selektiv distributionsstrategi.
- At åbne egne Rains-butikker kan være med til at styrke virksomhedens brand.
5. Identificér en væsentlig udfordring for Rains. Diskuter mulige løsninger af den valgte udfordring.

Uddrag
Samfundsøkonomien kan skabe en kæmpe trussel for virksomheden, især på eksportmarkederne, eksempelvis i Asien.

Her har forbrugerne et væsentligt lavere rådighedsbeløb sammenlignet med forbrugerne i Europa. Det er derfor vigtigt, at de har vækstplaner for andre områder end Asien. I tilfælde af, at der er nedgang på det ene marked, kan væksten fortsættes ved at trænge ind på andre markeder. Her vil det være en fordel for dem at vælge lande, som har den samme miljøafstand til Danmark, så der er færre indgangsbarrierer.

En anden konsekvens, som lavkonjunktur kan forårsage i forhold til Rains er, at en stor del af målgruppens købekraft vil falde. Dette vil have en stor betydning for denne branche og deres indtjening, da forbrugerne ikke vil bruge deres penge på så dyre køb.

I denne forbindelse vil der blive foretaget flere køb baseret på det funktionelle købemotiv, fremfor de sociale købemotiver. Dette medfører også at flere køb bliver overvejelseskøb frem for impulskøb eller et vanekøb. Dette skaber en lang beslutningsproces med overvejelse af flere alternativer, og dette vil påvirke deres virksomhed negativt.

En mulig løsning kunne være at forbedre deres kundeloyalitet. Dette er en betydningsfuld faktor for Rains, da det er vigtigt at holde fast i nuværende kunder, så de også vender tilbage i nedgangsfaser. Det kunne derfor være en mulighed for dem at oprette en kundeklub over en app eller via deres hjemmeside. Kundeklubber er meget nemme at opstarte og brugervenlige.

Dette kunne Rains anvende for at deres nuværende kunder vender tilbage, men også for at tiltrække nye kunder. Herudover vil et loyalitetsprogram også kunne anvendes, da det favner bredt, i det det dækker over gratis gavekort, kundeklubber, bonusordninger og samlemærker.

Dernæst kunne et medlemsprogram også kunne anvendes, da kunden opnår prisfordele igennem rabatter og bonuspoint. Kunden skal blot oprette sig som medlem af Rains medlemsprogram og afgive personlige oplysninger. Dette viser at et loyalitetsprogram vil være meget fordelagtigt for Rains og skaber værdi for kunden, da programmerne belønner kunderne for at handle i deres butik/webshop.

Her imødekommer man den nævnte udfordring hos Rains med en mulig løsning, i form af et loyalitetsprogram.