Indledning
Omsorgssvigt og problemer med tilknytningen i de tidlige år kan være en højst traumatisk oplevelse for et barn.
Ja, formodentlig altid vil være det, fordi børn grundlæggende har et behov for stabile voksenrelationer. Vi har set, hvordan børn, der udsættes for omsorgssvigt
kan reagere med forskellige fysiske og psykiske symptomer, med protest- og fortvivlelse og forskellige overlevelsesstrategier.
Det er en nærliggende tanke, at de negative erfaringer, børn udsættes for i de tidlige år, også vil danne grobund for problemer på længere sigt.
Indholdsfortegnelse
Risiko og resiliens
- Det sårbare barn
- Risiko eller årsagssammenhæng?
- Den første resiliensforskning
- Casen: Lisbeth
Kilde:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Da de blev fundet, var de udviklingsmæssigt meget tilbagestående i en lang række intellektuelle og sociale funktioner samt følelsesmæssigt meget forstyrrede.
De var næsten ikke i stand til at gå, kunne kun kommunikere ved hjælp af gestik, og de blev opskræmt af alle nye ting.
De blev efterfølgende blev placeret i en plejefamilie og fik megen kærlighed og opmærksomhed. Det resulterede i at deres udvikling begyndte at skride hurtigt fremad.
De tilegnede sig så mange kognitive og sproglige færdigheder, at de begyndte at gå i skole og efterhånden kom på niveau med deres klassekammerater
og efterhånden erhvervede de også sociale færdigheder, så de kunne begynde at begå sig blandt deres jævnaldrende. Som 23-årige fik de eksamen fra en teknisk højskole og fandt arbejde som elektrikere.
Der er naturligvis ingen tvivl om, at negative erfaringer i de tidlige år kan betyde en forøget risiko for problemer senere i ungdommen og voksenlivet.
En forsinket udvikling og mangel på stimulation kan risikere at føre til både sproglige og kognitive mangler, der senere kan få negativ indflydelse på skolegangen.
Utrygge tilknytningsmønstre kan risikere at skabe problemer i de sociale relationer på længere sigt. I de værste tilfælde af omsorgsvigt
hvor der er tale om en mangelfuld eller helt manglende kontakt til faste omsorgspersoner, og hvor tilknytning ikke etableres, kan det ifølge den engelske børne- og ungdomspsykiater Michael Rutter risikere at føre til asocial adfærd, i værste tilfælde til psykopati (dyssocial personlighedsforstyrrelse).
Skriv et svar