Indledning
Coca-Cola blev skabt den 8. maj 1886 i Atlanta af en lokal apoteker ved navn Dr. John Stith Pemberton. Oprindeligt forsøgte han at opfinde en kur mod hovedpine, men i stedet kom han op med verdens mest kendte og solgte læskedrik.

I 1899 blev Coca-Cola første gang tappet på en flaske, der var både unik og genkendelig, uanset om den var hel, halv eller i 100 små dele. Denne flaske menes at have en lige så stærk identitet som selve logoet[1].

Med en medarbejderstab på omkring 600.000, der producerer over 110 milliarder liter læskedrik om året, er Coca-Cola en af verdens største virksomheder.

En undersøgelse fra 2010 viser, at Coca-Cola rangerer som nummer 1 på listen over de ti mest kendte varemærker i verden, med en brandværdi på 68.000 milliarder dollars[2].

Coca-Colas markedsføring har gennemgået en enorm udvikling, fra de tidlige dage med små avisannoncer til i dag, hvor de bruger flere milliarder kroner årligt på markedsføring.

Når man betragter disse imponerende tal, må der være en særlig måde, som Coca-Cola har promoveret sig selv på. Så jeg vil forsøge at afdække, hvad de har gjort, der har været så fantastisk.

Først og fremmest vil jeg give en redegørelse for den generelle udvikling inden for markedsføring og sammenligne dette med, hvordan Coca-Cola har udført deres markedsføring. Derefter vil jeg vurdere denne udviklingstendens betydning.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Den Generelle Promotion Sammenlignet Med Coca-Colas
Coca-Colas Promotionsformer Nu
- Ansoffs Vækstmatrix
- Konkurrencestrategi (De Tre Værdidiscipliner)
- Coca-Colas Promotionformer
- Aida Modellen På Gammel Coca-Cola Reklame
- Viral Markedsføring

Fremtidig Promotion Strategier
- Online Markedsføring
- Martin Lindstrøm Og Coca-Cola

Konklusion
Litteraturliste
Bilag
- Bilag 1 – Coca-Colas Første Reklame
- Bilag 2 – Den Moderne Dame
- Bilag 3 – Ansoffs Vækstmatrix
- Bilag 4 - Promotionformer
- Bilag 5 – Reklame Fra 1954
- Bilag 6 – Aida-Modellen
- Bilag 7 - Markedskort
- Bilag 8 – Markedskort Spørgsmål

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Coca-Cola bør imidlertid øge deres anvendelse af online markedsføring. Her findes der enorme muligheder for at nå deres målgrupper på en næsten omkostningsfri måde.

Det skal dog bemærkes, at de allerede i vid udstrækning benytter sig af online markedsføring, især gennem omdømmepleje på deres hjemmeside, hvor de fremhæver deres samarbejde med velgørenhedsorganisationer og anden positiv PR, der bidrager til omdømmepleje via online markedsføring.

En anden fordel ved online markedsføring er, at det fungerer som både et "push" og "pull" medie, hvilket betyder, at kunderne selv kan søge efter den information, de ønsker, når de har tid, og dermed kan de modtage budskabet uden nogen form for forstyrrelser.

En ting, som Coca-Cola i høj grad mangler, er viral markedsføring, som også falder ind under online markedsføring.

Vi har efterhånden set flere virksomheder, der har haft succes med viral markedsføring (som f.eks. T-mobile), og nogle få, der har trådt lidt for langt ud (som f.eks. VisitDenmark).