Indledning
Er man rablende skør og ude af stand til at tage vare på sig selv, hvis man lider af en sindslidelse?
Selv den dag i dag ved man ikke alt omkring hjernen og det lægevidenskabelige speciale, der beskæftiger sig med sindslidelser, nemlig psykiatri.
Endnu mindre ved gennemsnitsdanskeren om de faktuelle ting angående skizofreni - hvad er sandt og hvad er fiktion?
Skønt progressiviteten på det videnskabelige grundlag har været stor, så er der stadig en vis stigma, der har varet ved i århundreder. Har synet overhovedet ændret sig? Eller er der på det punkt ikke sket noget videre i nyere tid?
I 1800-tallet åbnede folk så småt øjnene op for det føromtalte lægevidenskabelige speciale, derfor vil det være en interessant periode at starte i, da tilløbene blev taget her.
Man startede her med at formidle, hvad det vil sige at have en sindslidelse og hvilke forhold man i så fald levede under, skønlitterært, såvel som faglitterært.
Af den grund er det essentielt at se, hvordan litteraturen fra den dertilhørende periode skitserer skizofreni.
Ligeledes på hvilken måde litteraturen vidner om de historiske forhold i samtiden, og hvor langt vi har flyttet os på psykiatriområdet siden 1800-tallet.
Jeg vil tage udgangspunkt i ovennævnte og redegøre for selve psykiatrien i 1800-tallets Danmark, men også kort om skizofreni som lidelse og mere om det dertilhørende syn. Efterfølgende vil jeg analysere teksten:
“Hübertz: Om Daarevæsenet i Danmark”, for at undersøge de historiske aspekter, hvorefter jeg vil analysere og fortolke på H.C. Andersens “Skyggen”
for at se hvordan det kom til udtryk i skønlitteraturen. Endvidere diskuterer jeg efterfølgende synet på skizofreni i datiden kontra nutiden.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Redegørelse 3
Synet på skizofreni 3
Analyse 5
Hübertz’ opfattelse af dårevæsenet 5
Hvad ville han opnå? 6
Portrættering i skønlitteraturen 7
Hvad er Skyggen? 9
Diskussion 11
Stadig mangel på midler 11
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Bilag 15
Bilag 1 - ”Skyggen” 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kilden: “Hübertz: Om Daarevæsenet i Danmark” er skrevet af J. R. Hübertz i 1843. Han var læge ved Aalborg hospital samt fattigvæsenet i selvsamme by, hvorfra hans interesse for dårevæsenet også udsprang.
Kilden er en offentlig kilde, da den er nedskrevet i en bog. Det har derfor været hele Danmarks befolkning, der har været modtagere, dog har den hovedsageligt, foruden at oplyse den almene dansker, været møntet på den elitære samfundsgruppe.
I kilden skitseres vilkårene på dåreanstalterne ret præcist. Hübertz var en berejst mand, der havde rejst i bl.a.
Tyskland og oplevet deres dåreanstalter. Det, at han kan sammenligne med andre lande, medvirker til, at man som læser får et indblik i, hvordan man i Danmark behandlede sine sindslidende kontra andre lande.
Ydermere giver det kilden stor relevans, da han jo som sagt har et sammenligningsgrundlag, når det så er sagt gør faktummet, at han ikke selv har været indlagt, at han har en smule mindre relevans ift. de egentlige forhold, der er, da han mister etos.
Når han så påpeger, i hans ord, en grundfejl ved anstalten: “En Grundfejl ved Anstalten er det udentvivl, at den er underlagt Bestyrelsen af Fattigvæsenet, og at dette i det Hele er tilfældet med vort Daarevæsen (...)” er det jo subjektivt
hvad en grundfejl er. Her siger han “vort Daarevæsen”, hvilket må betyde, at han har oplevet det anderledes i eksempelvis Tyskland - hvor de så må have et bedre alternativ.
Hübertz har skrevet den med en meget varieret tone. Han påpeger generelt gennem hele kilden en del fejl, hvorved han synes meget kritisk.
Det skal dog pointeres, at når han har kritiseret et forhold ved daareanstalten Bidstrup, så har han også noget positivt at nævne.
Det participerer til, at vi som læsere oplever kilden som værende forholdsvist varieret - dog ikke objektiv, da han jo udtaler sig om sine personlige synspunkter.
Et eksempel på dette kan ses i første afsnit, hvor han godt nok udelukkende beskriver omgivelserne og den geografiske placering.
Han virker meget henrykt og passioneret i sine beskrivelser, der over de første 14 linjer udelukkende er positive.
Dette varierer han så efterfølgende med at komme med en negativ udtalelse, hvilket også ses i følgende tekstuddrag:
“Det samme kan destoværre ikke siges om Bygningen, der lider af væsentlige Fejl, saavel i Omfang som i Indretning (…)” Der påpeges også indirekte sidst i skrivet, at forholdene rent økonomisk er under alt kritik, da man ikke får tilstrækkeligt mad.
---
Eventyret: “Skyggen” omhandler en lærd mand og hans skygge. Den lærde mand er i et varmt land og begiver sig kun ud, når solen er gået ned.
En aften ser han en lysende jomfru på den anden side af vejen. Han sender nu sin Skygge over på hendes altan og ind i lejligheden, for at se hvad der foregår derovre.
Skyggen kommer dog ikke tilbage før mange år efter, hvor den er blevet til en fornem levende mand og manden selv er rejst hjem til koldere egne. Skyggen fortæller om, at jomfruen havde været poesien, hvorfor Skyggen nu også er så klog.
Skyggen besøger manden 3 gange, hvorefter den får lokket manden med ud at rejse. Skyggen snører manden, så de bytter roller, hvorved den lærde nu er den forhenværende Skygges skygge.
På rejsen møder de en prinsesse, der bliver forelsket i Skyggen. Skyggen og dens skygge kommer op at skændes, da Skyggen forklarer han skal giftes. Skyggen bliver gift med prinsessen og får det halve kongerige, samt får den lærde mand aflivet.
Eventyret hedder “Skyggen” og har en forfatter, hvilket er derfor, at det er et kunsteventyr. Forfatteren er H.C. Andersen, der har skrevet eventyret i 1847.
Skriv et svar