Protease Enzymer og Enzymkinetik | AT

Opgavebeskrivelse
- Redegør for protease og dets funktion i fordøjelsen.
Basal viden om selve proteases funktion er nødvendigt for at kunne se nærmere på det i analysen.

- Redegør for de forskellige organer i fordøjelsessystemer samt deres effekt.
For at finde ud af om protease kan indtages som kosttilskud, så er det vigtigt at kigge på hvilke kemiske processer i kroppen enzymet skal gennemgå.

- Analyser ud fra valgte forsøg, proteases bedste miljø får den optimale aktivitet. På baggrund af analysen og udvalgte tendens-modeller ville man få et dybere indblik i hvilke forhold der ville optimere enzymets aktivitet som kosttilskud

- Diskuter de forskellige organers virkning på syntetisk protease.
Ved at inddrage viden fra de to redegørende spørgsmål, kan man opnå et overblik over både hvor effektivt enzymet ville være som kosttilskud, men også om det overhovedet ville være muligt.

- Vurder om det vil være muligt at tilsætte protease til kosten.
Til sidst en vurdering af informationen fra de foregående fire problemstillinger. Dette er det afgørende punkt for at kunne komme med et fyldestgørende svar på vores problemformulering.

Problemformulering
Er det muligt at optimere fordøjelsen ved hjælp af enzymer tilsat i kosten, herunder protease?

Indledning
Enzymer er overalt i hverdagen - Enzymer findes i vores krop, i naturen omkring, i maden vi indtager og mange andre steder. Når der er tale om kroppen, så er enzymer med til at hjælpe kroppen med at fungere. Nogle enzymer er med til at nedbryde mad og hjælper fordøjelsen, herunder protease.

Protease også kendt som peptidase, nedbryder proteinerne i vores kost til mindre komponenter. I vores AT4 projekt vil vi fokusere på protease og dets funktion i fordøjelsen.

Indholdsfortegnelse
Indledning............................................................................................Side 3
Problemformulering ............................................................................Side 3
Problemstillinger ..................................................................................Side 3
Metode ................................................................................................ Side 2
Delkonklusioner ................................................................................... Side 4
Konklusion............................................................................................ Side 5
Perspektivering .................................................................................... Side 6
Litteraturliste..........................................................................................Side 7
Bilag. ..................................................................................................... Side 7

Uddrag
I vores AT2-forløb arbejdede vi med tværfaglighed af fagende fysik og historie, da især fysik deler metoder med kemi, matematik og biologi har vi valgt at perspektivere til dette AT-forløb.

I AT2 beskæftigede vi os med Galileo, hans samtid (renæssancen) og faldloven, som han lavede. For at forstå og løse vores AT2 opgave, lavede vi et forsøg for at påvise Galileis faldlov.

I forsøget observerede vi et faldende objekt og indsamlede dataen mht. tiden og højden, vi anvendte den kvantitative metode til indsamling og beregning af vores data. derudover brugte vi også den deduktive metode i AT2 da vi tog udgangspunkt i vores hypotese. Ligeledes i AT4 har vi også brugt den kvantitative metode til vores behandling af data i vores forsøg.

Dog brugte vi en kvalitativ metode til at indsamle data i AT4, da det var efter en subjektiv fortolkning vi indsamlet vores data, vi skulle selv afgøre hvornår en bestemt substans havde ændret sig til en bestemt farve.

Udover dette kan man sammenligne dette med AT3-forløbet, hvor vi i vores gruppe arbejde med et Science Slam under emnet visualisering.

I vores projekt brugte vi både den kvantitative og kvalitative metode. Forsøget vi tog udgangspunkt i var et forsøg der omhandlede fremgang ved hjælp af visualisering.

Som belæg i vores oplæg om visualisering, brugte information fra to videnskabelige artikler, hvor dataen begge steder var behandlet kvalitativt, altså om forsøgspersoner var blevet bedre til en bestemt type opgave. Metoden i disse forsøg var dog mindre subjektive en de kemiske forsøg, pga. man kunne bruge tal til at bakke den kvalitative vurdering op.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her