Indholdsfortegnelse
Eksamenssæt 2 - del 1 og 2
- Priselastiscitet
- Beregninger
- Konklusion
- Effekten på de offentlige finanser:
- Adfærdsændringen hos de unge rygere:
- Fordelingsvirkningen:
- Diagram i bilag 4
- Forbrugeroverskud
- Producentoverskud
- Det samlede forbrugeroverskud
- Effekten af en afgift
- BNP
- Forbrug
- Eksport
- Import
- Opsummering
- Arbejdsløshed:
- Konkjuktursituationen i Norge
- Diskussion af ændring i arbejdstiden
- Redegørelse for den aktuelle situation og udfordringer i Norsk økonomi
- Forklaring på renteforhøjelse
- Anbefaling til Finans og arbejdsmarkedspolitik

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I bilag 3 er det oplyst at man i Norge har set et fald blandt unge der ryger fra 29% til blot 3%. I Norge er afgiften på cigaretter meget høj og en pakke koster omkring 100 kr.

I opgave 1,1 konstaterede jeg cigaretter, som et priselastisk produkt og det kan derfor være med til at forklarer faldet af ikke rygere, da den stigende pris giver en lavere mængde i efterspørgselskurven.

En spurgt i artiklen siger også at årsagen til fravalget af cigaretterne skyldes at de er for dyre. Argumentet om priselasticitet virker derfor som argument for at unge danskere vil ryge mindre med en forhøjet afgift på cigaretter.

I opgave 1,1 nævnte jeg også kort at der kan være andre årsager til faldet af rygere end prisen på cigaretter.

I bilag 3 nævner en anden studerende at hun har røget, da hun boede i Danmark, men stoppede da hun i Norge følte et socialt pres eller at det i hvert fald var mere uacceptabelt at ryge.

Dette taler for at det ikke udelukkende er prisen, som har haft indflydelse på det store fald blandt unge rygere i Norge, men at kulturen spiller en stor rolle også.

Den spurgte i bilag 3 udelukker dog heller ikke at prisen kan have indflydelse på kulturen i Norge. Hvis ikke det er prisen, men i højere grad kulturen er det ikke sikkert at en afgiftstigning vil skabe en adfærdsændring hos de unge rygere i Danmark.

Dog er det sandsynligt at en afgiftstigning over tid vil være med til at ændre kulturen, fordi cigaretterne er for dyre for de unge.

---

Modellen viser en afgift på 5 kr. Men det ses at producenten har valgt kun at hæve prisen med 3 kr. Og er derved med til at betale afgiften, sammen med forbrugeren.

Dette betyder i dette eksempel at forbrugeroverskuddet ikke længere er det går område over den orange stiplede linje, men nu er det grå område over den blå stiplede linje.

Dette gør at forbrugsoverskuddet er blevet mindre, fordi nogle forbrugere ikke længere er villige til at betale prisen for varen. Havde producenten ikke valgt at dække to kr.

Af afgiften, var forbrugeroverskuddet blev endnu mindre, da prisen var steget yderligere 2 kr. Og der derfor var flere, som ikke var villige til at betale prisen for varen.

I modellen vises også effekten på producentoverskuddet, som er det går område under den blå stiplede linje.

Det ses at for hver varer der bliver solgt, får virksomheden nu kun 15 kr. Fordi omkostningerne er steget i kraft af at de betaler 2 kr. Af afgiften pr. solgt varer.

Det lyseblå område i figuren viser indtægter til skat i form af afgiften. Staten indtægt indgår også i det samlede samfundsmæssige overskud. Det kan dog ses at der også er det vi kalder et effektivitetstab, som vises i form af det orange område.

Dette er i dette tilfælde de virksomheder som før afgiften havde et producentoverskud på 2 kr. Samt de forbrugere som før afgiften havde et forbrugeroverskud på 3 kr.

Det samfundsmæssige tab (orange felt) viser at afgiften påvirker samfundsøkonomien negativt.

Dog kan der være årsager til at et effektivitetstab har sin grund, et eksempel kan være sundhedsmæssige årsager, det kan eksempelvis være cigaretter da vi tidligere i opgaven har konkluderet at cigaretter er et priselastisk produkt.