Indledning
Hvad gør man, når man prøver at finde sit indre jeg og identitet, men kommer fra et aflukket samfund, hvor der i grove træk dannes et parallelsamfund?
Et parallelsamfund hvor man ikke følger de traditionelle regler og normer. Dette vil vi komme en smule nærmere på, i uddraget af romanen ”Planen” (2015) af Morten Pape.
I romanen ”Planen” får vi en fortælling om det hårde miljø på Amager. Et miljø som ingen andre. ”Planen” er en selvbiografisk roman, og kan i grove træk betegnes som en samfundskritisk roman.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi bliver fra start af præsenteret for et miljø, som primært bliver betegnet som et relativt groft miljø.” buskene man engang har gemt stof- ferne i, gyngestativer og legepladserne man engang kunne være barn i.”
Det er et miljø som ingen ønsker at være i, og bliver på et tidspunkt beskrevet som et miljø ingen forældre vi have at deres børn skal vokse op i.
Senere får vi en præsentation af barndomsmiljøet han voksede op i. Til slut befinder vi os på Dyvekeskolen den folkeskole han gik i, hvor han var yderst upopulær.
En tendens som vi ser op til flere gange i teksten, er at han vænner det dårlige til noget smukt. Det sker blandt andet da han sidder i skolegården og bliver ramt i hovedet af en bold.
”Tinnitus ringer for mine ører. En smuk, monoton lyd af nedtur.” Som udgangspunkt ved vi at han ikke er helt tilfreds med sine omstændigheder og man kunne derfor godt tro at han måske nyder lyden af tinitussen i en kort stund, da den overdøver kaosset omkring ham.
Under romanen finder er der en slags oprør i ham, da han prøver at findes sin identitet. Da han befinder sig på det ulækre toilet og tager et kig i spejlet, ser han to forskellige drenge.
Den ene er en sølle og skrøbeligdreng. En dreng som har det såkaldte ”typiske” skandinaviske look. Den lille dreng man får ondt af og drengen man vil føle sig tryg ved.
Skriv et svar