Indholdsfortegnelse
1. Beregn priselasticiteten på efterspørgslen efter olie på baggrund af figuren i bilag 1. Forklar kortfattet mulige årsager til den beregnede priselasticitet.

2. Forklar på baggrund af bilag 2 hvordan udviklingen i olieproduktionen påvirker prisdannelsen på oliemarkedet. Illustrer dette i et udbuds- og efterspørgselsdiagram.

3. I bilag 3 nævnes, at Europa nærmer sig deflation. Forklar hvorfor det kan blive et samfundsøkonomisk problem.

4. a. Forklar hvordan Ruslands økonomiske vækst i 2015, ifølge bilag 4, er -3,7 % men, at Ruslands BNP samme år stiger fra 71.406 til 73.010 mia. RUB.
b. Analyser på baggrund af bilag 4 årsagerne til den økonomiske vækst i Rusland i 2015.

5. I bilag 6 står der i artiklen bl.a.: ”Udenlandske direkte investeringer er lig med teknologioverførsel og nye markedsmuligheder. Det er altså selve grundlaget for fremtidens vækst, der smuldrer her.” Forklar hvad der menes med citatet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Priselasticiteten ligger dermed på -0,24. Ud fra dette kan det ses at efterspørgslen for olie ikke er elastisk (uelatsisk), da tallet det giver er mellem -1 og 0.

Ud fra grafen i bilag 1 ses det, at mængdeændringen er meget lille sammenlignet med det fald, der er sket i prisen.

Der har derfor for udbyderne af olie ikke været et større salg i mængden, selvom prisen for olie er faldet markant.

Årsagerne til dette kan være at olie for mange er en nødvendighedsvare. Olie er en vare, der er essentiel for at mange virksomheder, for at de kan drives, og for at mange husholdninger får energi til hjemmet.

Det er også det, der får størstedelen af transportmidlerne til at køre. Samfundet er dermed afhængig af olien. Der sker derfor allerede en efterspørgsel på den nødvendige mængde ved den pris der er højere.

Med dette menes, at uanset om prisen for olie falder, så vil forbrugeren ikke gå ud og forbruge meget mere, derfor vil mængdeøgningen ved en lavere pris være minimal.

---

Det ses i bilag 2, at de økonomiske sanktioner der har været mod Iran, er ved at blive hævet. Dette resulterer i, at Iran igen kan komme ind på det globale oliemarked, og udbuddet af olie dermed stiger.

Det gør det, fordi Iran har enorme lagere af Olie, der er salgsklare. De skønnes at have mere end 40 millioner salgsklare tønder. For at vinde deres gamle markedsandele igen, er Iran gået i gang med at presse olieprisen ned.

Dette gøres ved, at de tilbyder især Indien, Sydkorea, Japan og andre store lande i Asien olie til meget lave priser.

Udbuddet er ikke alene steget ved, at Iran er tilbage på markedet, men Saudi-Arabien har også valgt at øge deres daglige produktion.

Det stigende udbud har været med til, at prisen er faldet. Prisen for en amerikansk tønde af den amerikanske West Texas Intermediate- olie er på under 50 dollar, mens der skal betales omkring fem dollar mere for den særlige Brent-olie fra Nordsøen.

Dette er den laveste pris i lang tid. For under et år siden var det 100 dollars, der skulle betales for én tønde olie, så sent som sidste efterår. Iran vil ikke alene forsøge at forøge markedsandele, de vil også forbedre deres effektivitet i produktionen.

Dette skal ske gennem bedre teknologi, og det er noget olieproducenter i norden er gode til. Dette vil være en fordel for de norske og danske producenter, da de er nogle lande der er langt fremme rent teknologisk.

Ikke alene er udbuddet stigende, men efterspørgslen er også på vej ned grundet den aftagende vækst, der er i Kina.

Efterspøgslen følger dermed ikke med, og det har store konsekvenser for dele af den amerikanske produktion af olie- og skifergas, da det bliver urentabelt for dem.

For at opsummere, så vil der være et stigende udbud, i med at Iran er tilbage på markedet. I overstående opgave blev det beregnet at olie var en uelastisk vare, og derudfra vides det at der fra forbrugernes side ikke bliver efterspurgt meget mere selvom prisen falder. Dette resulterer i at olieudbyderne har en meget mindre fortjeneste ved deres salg.