Opgavebeskrivelse
1 Hvad er nationaløkonomi

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

2 De samfundsøkonomiske mål
2.1 Fuld beskæftigelse
2.2 Ligevægt på betalingsbalancen
2.3 Økonomisk vækst
2.4 Stabile priser – undgå inflation
2.5 Udligning af sociale forskelle
2.6 Hensyn til miljøet

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

3 Partierne og de økonomiske mål
3.1 De borgerlige partier
3.2 De venstreorienterede partier

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

4 Konflikt mellem målene

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

5 Danmarks økonomi før og nu
Figur 2.2 Den økonomiske vækst i Danmark, 1965-2017
5.1 1960’erne: Opsving (ikke omtalt i grundbogen)
5.2 1970’erne: Oliekriser (ikke omtalt i grundbogen)
5.3 1982-1986: Vækst (ikke omtalt i grundbogen)
5.4 1987-1993: Krise (ikke omtalt i grundbogen)
5.5 1994-2000: Opsving (ikke omtalt i grundbogen)
5.6 2001-03: IT-krise
5.7 2004-08: Opsving
5.8 2007-2010: Finanskrisen
5.9 2010’erne – årene efter finanskrisen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

6 Balanceproblemer
6.1 80’erne
6.2 1990’erne
6.3 2000-2007
6.4 2008-2015
6.4 2008-2015

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Danmark er meget påvirket af udviklingen i verdensøkonomien. Men den økonomiske udvikling i det enkelte land er også påvirket af den økonomiske politik landene fører. Denne politik kan være meget forskellig fra land til land.

Nationaløkonomi er ikke en præcis eller neutral videnskab. Det er en politisk videnskab.

Nationaløkonomi handler om, hvordan man anvender knappe ressourcer til produktion af vare og tjenester med henblik på tilfredsstillelse af folks behov. Økonomi drejer sig desu-den om, hvordan disse varer og tjenester fordeles blandt folk.

En venstreorienteret og en borgerlig økonom ville næppe kunne nå til enighed om, hvad der f.eks. er årsagen til den store arbejdsløshed.

Økonomen er uddannet til at beregne hvem der f.eks. rammes – de rige eller de fattige - når der skal spares eller kræves mere op i skat. Det er dog ikke økonomen der afgør hvilke beslutninger der skal tages. Det er politikerne. Økonomen kan blot kortlægge de valgmu-ligheder, der eksisterer, samt give et overblik over konse¬kvens¬erne.

Kort sagt – politikerne træffer de beslutninger der drejer sig om at prioritere – økonomen beregner de økonomiske konsekvenser af de politiske beslutninger.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dette mål får mere og mere opmærksomhed. Årsagerne hertil der den stigende forurening og frygten for, at vi opbruger vore naturressourcer i for hastigt tempo. Drivhuseffekt, syre-regn og hul i ozonlaget volder store skader på miljøet. Forureningen af spildevand fra in-dustrien, landbrug og husholdninger påvirker vore nære omgivelser.

Det har ført til krav om øget indsats over for forureningen, som jo i sidste ende er et resul-tat af den samfundsøkonomiske produktionsproces. Forurening er altså et samfundsøko-nomisk problem, der kræver en samfundsøkonomisk løsning...