Indledning
Klimalitteratur er et opgør, et opgør med de fysiske ting der omgiver og påvirker os. De to digte i denne analyse, skal give en ultimativ forståelse for hvad klimalitteratur egentlig er.
Digtet ”og regnen falder på mig”, skal huske os på, at hierarki ikke er en ting i naturens distrikt, at os mennesker skal se i øjnene hvad vi har gjort imod klimaet og hvilken jord vi har efterladt til næste generation.
Digtet er skrevet af Rasmus Nikolajsen, fra Informations bogtillæg i 2019, Herefter kommer digtet ”stranden er hver dag”, som berører de ting jeg’et gør sig tanker om, når hun går langs strandens strukturer.
Den er skrevet af Julie Sten-Knudsen, hvor digtet kommer fra en digtsamling kaldt ”Spor efter fugle”, fra 2017. Så hvad er klimalitteratur?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet ”stranden er hver dag”, bestående af en strofe med femten vers. I digtet viser jeg’et sig som en, der fortæller en masse om strandens livscyklus og gennem digtet bliver fortællingen så småt sat fra strandens naturlige skønheder til strandens menneskeskabte (u)skønheder.
Digtet begynder som noget der minder om skønlitteratur, i det at der kan opstilles et semantisk skema for ”strandens naturlige skønhed”, dele som:
”forskellig fra dagen før”, ”smalle tanger”, ”lysegul himmel i horisonten”, ”træer der svæver”, ”filtret tang og fine hvide muslinger”, ”strande med tang”, ”strækninger af sand” (l.1-10).
Skriv et svar