• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1495

Indledning
Vi er tilbage i de mindre klasser, hvor det hele begynder; skældsordene. Jeg er vant til at høre ordene, de er ikke nye.

Spasser, bøsse, kælling osv.. Det var noget der allerede begyndte i de mindre klasser. Det blev hurtigt til bekendte ord, og hurtigere og hurtigere blev det til en vane.

Men er det blot en vane eller er det bevist? Hvad ville der ske, hvis man kaldte en for én ”spasser”, som egentlig er en spastikker?

Ja, det er ubehøvlet, medmindre, at det er en som Mulle Skouboe, som forsøger at generobre ordet. Og hvorfor synes netop Sarah Gleerup, at der er forskel på, hvad andre kalder hende, og hvad hun kalder sig selv.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sarah Gleerups hovedsynspunkt er, at det er op til det enkelte individ, hvordan man vil præsenteres og identificeres:

” Jeg er én af dem, der ikke gider kaldes ”spasser” – men jeg kan godt finde på at kalde mig selv for ”krøbling” for at provokere. Pointen er for mig, at man selv skal bestemme, hvordan man vil identificere sig.

Det skal ingen andre blande sig i” (Gleerup, 2019). Hendes synspunkt er, at et ord som eks. ”spasser” ikke er uacceptabelt.

Ethvert individ har retten til at bestemme over sig selv, og hvad man foretager sig. Dette betyder altså, at denne frihed indebærer, at du kan omtale dig selv, som du vil. Gleerup udtaler derfor, at hun intet har imod, at Skouboe kalder sig selv for ”spasser”.

Gleerups synspunkt er dog også, at Skouboe burde tale for sig selv. Gleerup mener, at hun går for langt, når hun kalder alle handicappede for ”spasser”.

Der findes en del som Gleerup, som ikke har lyst til at blive omtalt som ”spasser”. Dermed fratager Skouboe personer med et handicap retten til selv at bestemme, og dette er den centrale kritik i Gleerups hovedsynspunkt.

Et af Gleerups undersynspunkter er, at noget af disse nedsættende ord n være acceptable i nogle sammenhænge, men også være uacceptable i andre situationer.

Gleerup mener altså, at konteksten spiller en stor rolle, hvorvidt et ord er nedsættende eller ej: ”Det betyder

at selv om jeg kan kalde mig for ”krøbling” eller for ”lebbe” eller nogle gange ”bling-lebbe”, så må Lars Løkke1 eller Pernille Skipper2 ikke sige det 15 samme.