Indledning
Artiklen omhandler en analyse af dansk økonomi, som er udarbejdet af en række danske økonomiske vismænd. Der bliver diskuteret brugen af finanspolitik og om det er bedst at bruge en stram eller lempelig finanspolitik, i tider med økonomisk fremgang. Vismændene er optimistiske omkring fremtiden for dansk økonomi og de spår at der kommer overskud på den strukturelle saldo i fremtiden.

Den strukturelle saldo er et forsøg på at forudse et lands økonomi, men hvor man ser bort fra konjunkturændringer samt midlertidige indtægter og udgifter for samfundet. Vismændene kigger på den strukturelle saldo for at vurdere om man skal gøre brug af en stram eller lempelig finanspolitik i fremtiden for at sikre en bedre økonomisk fremtid for Danmark.

Det modsatte af den strukturelle saldo, er den faktiske saldo. Den faktiske saldo viser de reelle udgifter og indtægter for staten, kommunerne og regionerne. I modsætning til den strukturelle saldo, så kan den faktiske saldo aflæses i konkrete tal og man bruger den bl.a. til at se om landet overholder EU’s stabilitets- og vækstpagt som siger at underskuddet på den faktiske saldo ikke må overskride 3 procent af landets BNP.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I artiklen er vismændene positive for en stram finanspolitik, men dette er monetaristerne også kritiske over for. Ved en lempelig finanspolitik argumenterer monetaristerne for at der kan komme inflationær crowding out, men ved en stram finanspolitik argumentere de for en inflationær crowding in.

Monetaristerne mener her at en stram finanspolitik kan forårsage lavere pris- og lønstigninger og at det kan resultere i en høj arbejdsløshed i nogle perioder. Samtidig er monetaristerne også store kritikere af inflation, da de mener at inflation kan være årsag til mange økonomiske kriser.

Dermed kan man sige at uanset hvilken finanspolitik vismændene i artiklen ville foreslå, er monetaristerne kritikere af den. Derimod er Keynes støre tilhænger af statens indblanding i økonomien.

Keynes er som sagt stor tilhænger af en ekspansiv finanspolitik idet at de ikke tror på et selvregulerende marked og at staten derfor skal gå ind og påvirke udbud og efterspørgsel i samfundet. Det betyder at Keynes her er meget uenig med artiklen og vismændenes anbefalinger, da vismændene foreslår at landet skal stramme deres finanspolitik for at sikre en bedre fremtid.