Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
- Bagepulver
- Natron
- Hjortetakssalt
- Potaske
Materialer:
Fremgangsmåde:
Diskussion og efterbehandling:
Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
Gennem observation skal vi undersøge, hvordan forskellige hævemidler reagerer, når de kommer i kontakt med vand, syre og varme. Herefter vil vi opnå forståelse for, hvilke hævemidler der er velegnede til forskellige typer af bagværk.

Teori:
Bagepulver
Bagepulver er et hævemiddel, der består af natron (NaHCO3), syre og stivelse. Når bagepulver anvendes, frigiver det primært CO2 under opvarmning, hvilket får kagen til at "hæve" og blive luftig og let.

Bagepulver er et syreholdigt hævemiddel, hvilket betyder, at når det kommer i kontakt med vandet i dejen, sker der en kemisk reaktion mellem syren og natriumhydrogencarbonat, hvilket resulterer i dannelse af vand (H2O) og CO2.

CO2'en "fanges" i dejen og skaber luftbobler, der får kagen til at hæve. Syreholdige hævemidler virker hurtigere og mere effektivt end andre hævemidler, såsom natron, da CO2 dannes øjeblikkeligt på grund af den kemiske reaktion mellem syren og vandet fra dejen, som resulterer i dannelse af H3O+, der kan reagere med natriumhydrogencarbonat.

Natron
Natron er en anden form for hævemiddel og har formlen NaHCO3. Når man putter natron i bagværk kan det fungere på to måder. Hvis der er en syre til stede, sker denne reaktion: NaHCO3(s) + H+(aq) →CO2(g)+H2O(l)+Na+(aq)

Som det ses er der en syre(H+) til stede, hvilket får natronet til at danne CO2 og H2O(vand) CO2’en får så kagen til at hæve, da den som gas udvider sig og stiger til vejrs.

Samtidig for- damper vandet, da dejen befinder sig i en ovn, som er over 150 grader varm. Vands koge- punkt er 100 grader, så derfor vil det fordampe. Den anden reaktion som kan ske, sker hvis der ikke er nogle syre til stede. Den ser således ud:

2NaHCO3(s)→CO2(g)+H2O(g)+ Na2CO3(s).

Her dannes der igen CO2 og vand, men også stoffet soda(Na2CO3), som giver maden en grim smag. Natron er pga. ovenstående scenarier godt til krydrede bagværker hvor sodaen ikke kan smages, eller i retter hvor der findes en syre, som fx. æbleskiver hvor kernemælken fun- gerer som syrer.