Indledning
Det kan være svært at danne sin identitet i en senmoderne verden. I et traditionelt samfund er identiteten og rollerne helt fastlagt fra fødslen.

Hvis din far var skomager, skulle du også være skomager. Men i dag er det en individuel opgave at finde ud af, hvem du er og hvad du skal lave. Det betyder, at der er en vis grad af frihed, når du skal finde din rolle i livet.

Men det kan også være en belastning, fordi der er så mange muligheder og dermed også risiko for at vælge forkert og bare gøre som alle andre gør, fordi så slipper man for en masse, tunge individuelle valg.

Man kan f.eks. vælge at gå i Nike som alle andre, blive gift som 26-årige, fordi det gør alle andre, tage en akademiske uddannelse i stedet for en håndværkeruddannelse som alle andre.

Uddrag
Her ser vi også, hvordan der bliver brugt humor i form af den måde, det bliver beskrevet, at nogle unge nygifte mennesker ser ud 2 kærlige dyr, der holder hinanden ikke i hænderne men i lufferne, mens de køber ind.

Dette er også beskrevet af jeg-fortælleren på en meget selvbevidst måde. Han ved godt hvor sjovt det ser ud at han og hans nye kone er et par sammen på indkøbstur.

Der bliver også her brugt et ord som ”fryd” (strofe 3) til at beskrive deres nærmest lykkefølelse over at være sammen, mens de laver noget så banalt som at købe ind.

Det giver os som læser et indblik i den glæde han har i at være nygift. Det bliver også vist, da jeg-fortælleren på humoristisk vis beskriver deres kys:

”Hvad er et hjem uden trykkoger? Aldrig vil dens eksplosion kunne overdøve vores kys.” (strofe 5)

Vi får igen at vide, at deres kærlighed for hinanden er stor og intens. Dette ser vi også, da de skal beslutte om de skal have en pære med 40 eller 60 watt.

Dette er en købsbeslutning som generelt ikke er vigtig, men det bliver den fordi de skal gøre det sammen.

Digtet er humoristisk flere steder. Det ser vi for eksempel, da jeg-fortælleren for siger: ”Angst for at bevægelsen skal overmande mig træder jeg et skridt tilbage mens du køber et halvt kilo skært oksekød.” (strofe 9).