Indledning
Det kan være svært at danne sin identitet i en senmoderne verden. I et traditionelt samfund er identiteten og rollerne helt fastlagt fra fødslen.

Hvis din far var skomager, skulle du også være skomager. Men i dag er det en individuel opgave at finde ud af, hvem du er og hvad du skal lave.

Det betyder, at der er en vis grad af frihed, når du skal finde din rolle i livet. Men det kan også være en belastning

fordi der er så mange muligheder og dermed også risiko for at vælge forkert og bare gøre som alle andre gør, fordi så slipper man for en masse, tunge individuelle valg.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi får igen at vide, at deres kærlighed for hinanden er stor og intens. Dette ser vi også, da de skal beslutte om de skal have en pære med 40 eller 60 watt. Dette er en købsbeslutning som generelt ikke er vigtig, men det bliver den fordi de skal gøre det sammen.

Digtet er humoristisk flere steder. Det ser vi for eksempel, da jeg-fortælleren for siger: ”Angst for at bevægelsen skal overmande mig træder jeg et skridt tilbage mens du køber et halvt kilo skært oksekød.” (strofe 9)

Det virker, som om han bliver helt rørt over, at hun køber ind til aftensmad og der udfylder hun sin nye rolle som kone. Der andre eksempler på billedsprog for eksempel at det nygifte par er:

”Rokkende af indeklemt fryd” (strofe 3), de er ”Skælvende” (strofe 3), og jeg-fortælleren frygter, at følelserne vil ”overmande” (strofe 9) ham.

Digtet ”Nygift” er et digt, der på en humoristisk måde viser os et nyt ægtepar, som er lykkeligt nygifte og derfor er selv de mindste hverdagsbeslutninger blevet til store beslutninger, de tager sammen.

Temaet i digtet er parrets kærlighed til hinanden. Den vises på de mest simple måder, via en indkøbstur, hvor de sammenlignes med nogle pingviner luffe i luffe

hvor de køber normale, praktiske ting ind som for eksempel en elpære, og hvor følelserne i et kys er større end eksplosioner i en trygkoger. Dette viser os deres nye start som mand og kone, som de begge skal vænne sig til.

Manden bliver helt rørt over, at konen køber ind til aftensmad og at hun går med forklæde på, og kommer til at ligne stereotypen på en husmor. sådan beskrives parret som et klassisk mand-og-kone par.