Indholdsfortegnelse
Psykologen og den modstandsdygtige
Svært ved skolen
A lmendannelse
E fterværn
E t godt liv

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Oprindelig havde Moni tænkt, at hendes tidligere kontaktpædagog, Lars, skulle føre hende op af kirkegulvet.

-Men så tænkte jeg, at nu har jeg jo min egen familie. Nu er det jo mig, min mand og det barn, vi skal have sammen. Og så besluttede jeg, at gå op alene.

Når 31-årige Moni skal fortælle om sit liv, spiller Lars Petersen, der i dag er forstander for Josephine Schneiders Ungdomsboliger, en af hovedrollerne.

-Og da jeg kom ud på børnehjemmet, ville jeg slet ikke have ham. Overhovedet ikke. Det værste var, at han var en mand, fortæller Moni med et lille smil.

---

De første teenageår på Josephine Schneiders Børnehjem var præget af frustration og tårer.

-Jeg havde meget svært ved skolen. Det var så hårdt ingenting at forstå, når det virkede som om, de andre havde det meget nemmere, og bedre blev det ikke

når jeg kom hjem og på egen hånd skulle i gang med de lektier, jeg ikke havde forstået, fortæller Moni.

Tit undlod hun at gå ned i fællesstuen til samling klokken tre. Lå i stedet i sengen på værelset med skrå vægge. Lod gråden gennemryste sig.

-Jeg blev ligesom overbrust af ked-af-det-hed. Tænkte: Hvorfor sker det her for mig? Hvorfor kan jeg ikke finde ud af lektierne? Hvorfor drikker min mor? Hvorfor kan hun ikke passe på mig og hjælpe mig?

---

Lars talte med Moni om hendes mor. Om at nogle mennesker bare har for svært ved at klare livet, og at det er derfor de drikker.

Om at det var frygteligt for Moni, at hendes mor drak – og at det – når det nu var sådan – var godt, at hun kunne bo på børnehjemmet. Og at han var der for hende.