• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1475

Indledning
Kender vi virkelig hinanden så godt, som vi går rundt og tror? Sådan kan vi tit spørge os selv, men det ændrer ikke på sandheden: at det bare er noget, som vi bilder os selv ind.

Jacob Berner Moes novelle ”Nu tuder jeg igen”, der indgår i novellesamlingen Nu tuder jeg igen fra 2011, starter med en samtale om gulerødder, der derefter afløser sig til en lang diskussion, som fremhæver en mor og datters vidt forskellige værdisæt, der alligevel ikke kender hinanden lige så godt.

Novellen skildrer temaer som forskellene i værdisæt mellem generationer og kompleksiteten i forholdet mellem en mor og datter.

Gennem virkemidler såsom scenisk fremstilling og direkte tal , formår novellen at fremstille et forhold, der på overfladen har en form for indforståethed, men på underfladen er der noget på færde.

For når man skræller det øverste lag af gulerødderne, vil der vise sig dybe sprækker.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
”Moren kom pludselig til at se Katrine som lille pige. Med sin Dorit-dukke som hun altid slæbte efter sig i håret.”.

Citatet er også et slags detaljeret flashback, der skaber en forbindelse mellem fortiden og fremtiden. I citat fremkaldes et billede af Katrine som en lille pige morens sind og giver indblik i deres forhold som mor og datter; et forhold som ikke ligefrem er en dans på roser.

Dette kommer f.eks. til udtryk i citatet her: ”Mor, du skal ikke skrælle gulerødderne, og du skal ikke stå og skære dem i stykker. Sådan her, det er rigeligt.”.

I denne konfliktfyldte interaktion mellem dem, forsøger Katrine at udtrykke sin præferencer, mens moren viser modvilje mod at acceptere dette.

Deres forhold står nærmest i kontraster, hvilket blandt andet kan ses her, hvor moren protesterer: ”Jeg synes bare ikke det er let. Jeg gør det så godt jeg kan, men så skal der ikke sukker på havregrynene, gulerødderne skal ikke skrælles, Matilde må ikke komme op i klapvognen, men skal død og pine selv gå”.

I citatet fremgår det tydeligt, hvordan de hver især repræsenterer vidt forskellige tilgange til livet. Deres forhold afspejler altså en form for generationskløft, hvor deres forskellige værdier og holdninger er i strid mod hinanden.