Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 Pengeinstitutternes hovedopgaver:
1.1 lovgivningskrav til pengeinstitutterne:
1.2 solvenskrav:
1.3 Basel-komiteen:
1.4 Kredit-, Betalings- og risikoformidling:

Kapitel 2 Analyse af indlåns- og udlånsprodukter:
2.1 vurdering af indlån og udlån:
2.2 Bankernes betingelser:
2.3 Indlånskonti:
2.4 Udlånskonti:
2.5 Kassekredit:

Kapitel 5 Pengemarkedet:

Kapitel 9 Nationalbankernes hoveopgaver og funktion:
9.1 Danmarks nationalbank:

Uddrag
Kapitel 1 Pengeinstitutternes hovedopgaver:
- Kapitel 1 handler om selve bankernes historie. Hvordan bankerne er blevet til, hvem der styrede ”bankerne” i gamle dage da de blev styret af rigmænd og rige familier.

Senere i danmark i 1800-tallet blev de moderne former for banker påbegyndt. Seddeludstedende banker blev lavet om til centralbanker, og den danske Courantbank i danmark, som startede som en privat bank, er i dag nationalbanken her i danmark.

- De tre vigtige funktioner pengeinstitutter udøver i dag er kreditformidling, betalingsformidling og risikoformidling.

1.1lovgivningskrav til pengeinstitutterne:
- Pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne har en stor betydning for den danske økonomi, da det er dem der står for størstedelen af udlån i samfundet.

Der findes både love og bekendtgørelser som pengeinstitutterne skal overholde. Det er love inden for områder som ledelse og styring, god skik, regnskabsbestemmelser og en lang række andre punkter.

1.2solvenskrav:
- solvenskrav går ud på at vurdere modstandsdygtigheden for en virksomhed.

Hvis soliditetsgraden er stor, er virksomheden stærk. Den burde cirka ligge mellem 30-40 %. Hvis en virksomhed har lav soliditetsgrad vil det sige der er stor risiko for den kan gå konkurs hurtigt.

Formlen for soliditetsgraden er Egenkapital * 100 / aktiver. Når man i stedet skal udregne solvens for en bank, skal man i stedet sige Basiskapital * 100 / risikovægtede aktiver.

1.3Basel-komiteen:
- Basel-komiteen blev til af 10 europæiske lande og er i dag oppe på 27 lande.

Opgaven for komiteen er at sætte standarder for kapitalkravene i de diverse banker. Komiteen laver og opdatere regelsæt om kapitalkrav og krav til likviditet.

1.4Kredit-, Betalings- og risikoformidling:
- Kreditformidling indebærer boliglån, billån, forbrugslån, kassekredit, investeringslån og udlandslån. Takket værd kreditformidling er der ikke noget besvær mellem långiver og låntager grundet de aftaler holder pengeinstituttet styr på.

- Betalingsformidling handler om overførsel af penge elektronisk. Såsom dankort, kontooverførsler og handel med værdipapirer.

- Risikoformidling handler om pengeinstitutterne hjælper til hvis en kunde ønsker at slippe af med risikoen for at miste sine penge. F.eks. valutakurs. Så kan kunden få det der kaldes en kurssikring.

Kapitel 2 Analyse af indlåns- og udlånsprodukter:
- Konceptet bag pengeinstitutter er folk sætter penge ind, som andre folk kan låne til en højere rente. Hvilket vil sige de skal betale penge for at låne penge.

- 2.1 vurdering af indlån og udlån:
- Indlån på almindelige danske bankkontoer er forholdsvis risikofrit.

I danmark er der indskydergaranti, hvilket vil sige hvis en bank går konkurs har man stadig de 750.000 kr. som der stod i banken. Grundet dette beløb er det er sådan cirka gennemsnittet på hvad en dansker har stående, endda under.