Indledning
Nøkken svig er en folkevise og stammer fra Margrethe Langes samling, den største visebog fra slutningen af 1500-tallet. Nøkken Svig er en af mange trylleviser og var meget udbredt i middelalderen.
Det var de særdeles på grund af, at mange havde en overbevisning om at overnaturlige kræfter fandtes. Nøkkens svig er en tryllevise, da genretrækkene for denne form af viser befinder sig i det overnaturlige univers.
I denne tryllevise bliver Nøkken gengivet som en person med dæmoniske træk. Hovedfokus i denne opgave er, at give en omskrivning, analyse og fortolkning med fokus på genretypiske stiltræk, kompositionen og folkevisens tematik.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
De første 3 strofer befinder visen sig omkring kongens gård, som bliver beskrevet som et trygt miljø at finde sig i. Det nemlig også her, hvor vi første gang bliver præsenteret for en af hovedpersonerne – kongens datter.
Senere hen i handlingsforløbet, bevæger handlingspunktet sig væk fra kongens gård og ud i det mindre trygge og farligere miljø. Det er i dette øjeblik, vi bliver præsenteret for den anden hovedperson – Nøkken.
Han vælger at drage mod kongens gård, da han fristende vil overtale kongens datter til at tage med ham. På dette tidspunkt i handlingen mødes de to helt særdeles anderledelse miljøer, det sikre og det usikre.
Det er her de to hovedpersoner møder hinanden. Nøkkens svig er bygget op af 25 strofer med to verselinjer, hvor der herimellem er mellemkvæder og omkvæd:
”Under liden” og ”Mig tykkes, det er tungt at ride”. Mellemkvædet og omkvædet skaber en mere rytme i teksten, da der bliver gentaget i hver strofe.
Der er samt også rim i teksten og enderim bliver brugt hyppigt, hvor f.eks. ”gård” rimer på ”hår i følgende vers: ”Der ganger dans udi kongens gård, der danser møer med udslagen hår.” (strofe 1, vers 1-2).
Den efterlignelsesværdige kompositions model for folkeviser benyttes også i Nøkkens svig, som også minder om kontraktmodellen – (Hjem - ud - hjem).
Tryllevisen kan inddeles i tre forskellige faser: Eksposition, transformation og konsekvens. Tryllevisen kan inddeles i tre forskellige faser:
Eksposition, transformation og konsekvens. I ekspositionen altså denne udgangsfase, bliver vi præsenteret for personer og en optænkelig varsling for en tilkommende konflikt.
Da nøkken fanger stor interesse i kongens datter, er det her karaktererne præsenteres og ekspositionen i Nøkkens svig forgår. Transformationen altså overgangsfasen er når der sker overgange eller en forandring.
Det ville være på dette tidspunkt hvor nøkken har forført den unge jomfru, og de rider ud gennem lågen ved indgangen til borgen - altså ud i det usikre.
Her overværer vi en overgang, da jomfruen i dette øjeblik fortryder sin beslutning. Hun blev fristet og draget af det usikre, selvom hun godt vidste hun ikke måtte forlade sin fars borg.
”Mig vogter fader og moder, dertil otte ridder' gode” 2 (strofe 17, vers 1-2). Konsekvensen, dvs. afslutningsfasen, i visen fremkommer, da hun vælger at følge med nøkken og dernæst bedrager hende. vælger at følge med nøkken, og dernæst bedrager hende.
Handlingen og teksten følgere tydeligt genretrækkene for en almen folkevise. I nøkken svig bliver Handlingen og teksten følgere tydeligt genretrækkene for en almen folkevise. I nøkken svig bliver der brugt af syrebadsteknikken.
Det kan bemærkes i miljøbeskrivelsen da det er begrænset til stereotype bestemmelser som f.eks. ”(...) kongens gård,” (strofe 1, vers 1).
Der er også enkelte personer, som er præsenteret som jævne karakterer, det kan enden væren en form for type eller rolle.
Skriv et svar