Indledning
Kronprins Frederik holder en tale til Dronning Margrethe og Prins Henrik i anledning af deres sølvbryllup i 1992.
Afsenderen er Kronprins frederik, men han taler som privat person, om hans private oplevelser af hans forældre, da han var barn. Afsender indtager først rollen som søn, han taler til sin mor og til sin papa.
Afsender fortæller om at være et barn, til to meget forskellige personer, som begge kommer fra to forskellige kulturer.
Afsender fortæller hvordan det føltes at være ham, den lille dreng midt i et dansk - fransk kultursammenstød.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dronning Margrethe og Prins Henrik har sølvbryllup, det fejres på Kronborg slot. Deres første fødte søn, Kronprins Frederik holder en tale for dem, talen handler om deres forskelligheder, og kærlighed igennem 25 års ægteskab.
Situationen om Dronning Margrethe og Prins Henrik sølvbryllup, er en stor kongelig begivenhed, ikke kun for Dronning Margrethe og Prins Henrik, men også for offenligheden i Danmark og den kongelige slægt i andre lande.
Sølvbryllup er en glædelig og festlig begivenhed, som skal fejre 25 års ægteskab. I løbet af talen beskriver afsender ikke kun den kærlighed og forskellighed imellem hans mor og papa
afsender fortæller også, hvordan de individuel har været som kongelige forældre til ham og Prins Joachim.
Emnet i talen er, 25 års kærlighed og forskellighed. Igennem hele talen, fortæller afsender, om papa og mors forskelligeheder, og hvordan de samtidig med at være hinandens modpoler, også er hinandens uundværlige støtte.
Sproget i talen passer godt til situationen, sproget beskriver Dronning Margrethe og Prins Henriks 25 års ægteskab, om deres forskelligheder og kærlighed til hinanden.
Afsender er detaljeret i sproget, han beskriver følelser og fortæller modtagerne, hvordan ham og Prins Joacim oplevede at være sønner til en Dronning og Prins.
Afsender taler direkte til hans modtagere. Sproget er forståligt, men der er svære fremmedord som, strigente logik, bastant, refugium, tolerance og syntaks.
Der er også synonymer som, forudrettet, retfærdig, udfoldelse, tugte, modpol, marginalområdet. Sproget har også metafor, ¨børn er helt blinde for hvorledes familielivet udspiller sig.¨ ¨du æggede til diskussion.¨ ¨lægge ansigtet i dybt forurettede folder.¨ ¨to knægte som den dag mere havde lyst til at være brandbiler med udrykning.¨
Der er et billedsprog, som er, ¨dit galliske temperament.¨ Sproget har mange værdiladende ord, de positive værdiladende ord er, hjertelig,sammenhold, kærlighed, tryghed, sikkerhed, elsker, styrke, livsglæde, trøst, forståelse, tolerance, varme, begejstring, givende, hyggeligt, begavede, lykkelige.
De negative værdiladende ord er, forkert, forvirrende, magtesløs, temperament, diskussion, ligegyldig, anstrengende.
Det er ingen stilfigur eller rim i talen. Afsender taler dansk, men citere også på fransk om ulven og lammet.
Sproget er med gentagelser, afsender bruger ordet forskellig, fire gange i talen. Afsender gentager meget, ¨vi.¨ ¨i.¨ ¨din.¨ ¨du.¨ mig.¨ ¨jeg.¨ igennem hele talen.
Skriv et svar