Nøkkens svig og folkevisen som genre | Analyse

Indledning
Middelalderen strakte sig i Danmark fra omkring 1050-1536. Perioden i Danmark var en turbulent tid med religiøse konflikter, kongemord og borgerkrig - men dette holdt ikke kunsterne tilbage. Middelalderens litteratur inddeles i tre typer, hvor Nøkkens svig kommer af genren den mundtlige fortælling, der beskæftiger sig med folkeviser/folkeeventyr.

De mest udbredte viser indenfor genren er ridder- og trylleviserne - disse to typer er meget forskellige fra hinanden. Ridderviserne er kendt for at være mere realistiske samt omhandle riddere og jomfruer.

Derimod indgår der farlige væsner og skæbnetro i trylleviserne, som vi også beskæftiger os med i Nøkkens svig.

Denne tryllevise findes nedskrevet i flere samlinger i Norden, hvor vi møder nøkken, som er et mandigt, overnaturligt væsen, der lever i vandet. Nøkken forklæder sig som en adelig i fortællingen for at kunne forføre en jomfru.

Da han overtaler jomfruen om at følge ham, ridder de ud til havet, hvor han drager hende med i vandet: ”Det måtte man høre så langt af led, hvor den jomfru under vandet skreg” (strofe 25, vers 1-2).

Uddrag
Teksten følger tydeligt genretrækkene for folkeviserne. Indenfor genretrækkene kan der bl.a. være tale om syrebadsteknikken, som der også gøres brug af i Nøkkens svig.

Dette er en reduktionsteknink, hvor alt ætses bort - kun kernen er tilbage. Det ses b.la. i miljøbeskrivelsen, hvor det er begrænset til stereotype bestemmelser som f.eks. ”(...) kongens gård,” (strofe 1, vers 1).

Der er også få personer, der er præsenteret som flade karakterer - en type eller rolle. Handlingsforløbet er derudover begrænset til få scener, og tidsforløbet er klippet som i film. Alt dette indgår i syrebadsteknikken. Fortællerinstansen er også et genretræk.

Den er i folkeviser minimal/begrænset, hvor hændelser berettes i 3. person og formidler dialog mellem højest to personer.

I tryllevisen formidles der også kun dialoger mellem nøkken og jomfruen. Der gøres også brug af den adfærdsbeskrivende stil, hvor personernes tanker og følelser ikke beskrives, men blot aflæses gennem handlinger og adfærd.

Særligt vigtigt for genretrækkene er formelsprog, hvor der benyttes faste vendinger og datidens sproglige klichéer. Det er der også nogle få eksempler på i denne tryllevise. Bl.a. bruges ”fæstemand” (strofe 22) og ”møer med udslagen hår” (strofe 1).

Nøkkens svig er desuden en enstrenget handling, hvor der er én hovedhandling med en bestemt hovedperson i fokus hele tiden. Konfliktstoffet i teksten er i øvrigt individ versus individ mellem ond og god (modsætningsreglen).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu