Folkevisen torbens datter | Analyse | 12 i karakter

Indledning
Folkeviserne stammer helt tilbage fra middelalderen og opstod typisk i det lavadelige overklasses miljø. Normerne fra vikingetidens principper gældte stadig, hvor slægten og æren var det vigtigste af alt

så derfor drejede de sig typisk om datidens normer og traditioner. Konksekvenser blev typisk også indført i visen, og beskrev hvilke der kunne opstå, hvis man ikke overholdte dem. Folkeviser er noget de memorede, da de ikke blev nedskrevet indtil flere år efter.

”Torbens datter” er en riddervise og blandt en af de kendte viser der blev sunget. Den er inddelt i 15 strofer, med gentagende 4 vers i den første og sidste strofe.

Med derefter 2 vers i de resterende. Den er lyrisk, poetisk skrevet, hvilket har en bestemt sætningsopbygning og særligt udtryk, som gør at det er en let genkendelig skriveform.

Der er brug af massere af formelsprog, som er med til at bevise visens tid. Det er en mere formel udtale end vi ville bruge i dag.

Uddrag
Der er også tale om rytme gennem visen. Der er blevet gjort brug af allitteration, som er en masse ord der starter med samme konsonant. Det kan for eksempel ses her:

”Der dagen han dages, og duggen den driver så vide”
Strofe 1, vers 4

Her er tilfældet ”d”, da der bliver lagt pres på den konsonant i denne linje. Disse former for virkemidler giver visen den effekt, at gøre den mere rytmisk og syngende.

Derfor kan der argumenteres for, at omkvædet heller ikke er en del af handlingen, men bare hjælper på visens rytme.

Der er også gjort brug af gentagelser, som er med til at opsummere de vigtigste ting gennem visen. For eksempel: ”Der dagen han dages, og duggen den driver så vide.”

Strofe 1 og 15, vers 4.
”-under liden-”

Strofe 1 og 15, vers 2.
Disse gentagelser handler om hvordan børnene mistede deres far (Strofe 1, vers 3)

hænger sammen med tabet af datterens far (Strofe 15, vers 3). Det vigtigste tema var hævn, hvilket så afslutter visen med, hvor de ”startede”.

I en riddervise opstår typisk centrale ”temaer” såsom: Kærlighed, hævn, slægten, ære, drab m.m. Nogle af disse temaer genses også i denne folkevise og vi bliver allerede præsenteret for den centrale konflikt i visens ”indledning”

som er at faren til børnene er gået bort allerede i deres unge aldre, da vi ved de er ”Søskende små” (Strofe 1, vers 1)

Det første afsnit i 3-delings modellen er fra: Strofe 1- 2: Præsentationen.
”Vi var så mange søskende små,
-Under liden-
Så årlig faldt os faderen fra”
Strofe 1, vers 1-4

Vi bliver præsenteret for fortælleren, hvilket er en 1. persons fortæller. Her står der ”Vi var så mange søskende små”, hvilket kan betyde at fortælleren altså selv er en af de søskende. Dette eksempel findes dog kun her.

Resten af teksten er ellers i 3. persons fortæller, hvilket kan betyde, at personen stadig er blandt en af de ulykkelige børn, men ikke var til stede, da handlingen fandt sted.

De mange søskende er hævntrøstige og stræber efter, at drabsmanden der gjorde en ende på deres fars liv, skal lide samme smerte og morderiske død. I middelalderen lod man ikke det mindste komme slægten nær.

Dens position skulle bevares, og det var også derfor den gyldige skulle lade sig straffe for sine synder. De mange søskende havde en velovervejet plan gemt i tankerne, som gik ud på, at dræbe Torben, som de mener er den skyldige:

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu