Indledning
Tilbage omkring år 1000 hvor sagaerne stammer fra, samt år 1200-1400 hvor de fleste folkeviser stammer fra, betød slægt-ære begrebet utroligt meget.
I disse to genrer møder man mest slægt-ære begrebet i forbindelse med kamp og ægteskaber.
Når det kommer til kamp, er det, udover selvfølgelig at vinde kampe, hvem man dræber, hvordan og i hvilken forbindelse, der betyder noget.
For eksempel læste vi i timen en islandsk saga, hvor en gruppe mænd og kvinder var indeni et hus mens en anden gruppe, som, af hvad der dengang mentes at være gode grunde, ville slå folkene indeni huset ihjel, men de ville ikke komme ud derfra og kæmpe, hvilket til sidst fik mændene udenfor huset til at vælge at brænde dem inde.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I folkevisen ”Torbens datter” møder vi for eksempel slægt-ære begrebet i starten, da mændene møder Torben, som går og plover.
De vil slå ham ihjel, og i stedet for at tage kampen op, og lide en ærefuld død, selvom han godt ved, at kampen på forhånd er tabt, tilbyder han dem både sin datter, sit hus og i det hele taget alt hvad han ejer.
Dette sætter hans slægt-ære i rigtigt dårligt lys, for dengang var det ikke sådan man gjorde tingene, hvis man var en ”rigtig mand”.
Men de her mænd dræber ham altså alligevel, og skærer ham bagefter i småstykker, hvilket man kan læse i strofe 7: ”Så hugge de hr. Torben så små alt som løv, udi lunden lå.”
Dette er meget unødvendigt, og altså heller ikke en ærefuld måde for dem at slå nogen ihjel på. Senere i historien, efter at have mødt hr.
Torbens datter, hvor hun har været yderst gæstfri overfor dem, siger en af drabsmændene: ”Havde jeg vidst, du havd’ været så god, aldrig skulde jeg set din faders hjerteblod.”
Hvorefter han tager hende med, og sørger for at hun lever på trods af, at de har dræbt hendes far.
Skriv et svar