Indledning
Invandrepolitikken har i de seneste år været meget omdiskuteret i den offentlige debat. Det skyldes den massive stigning i flygtninge, der kommer til landet.
De højreorienterede ekstremister mener, at ingen skal ind i landet, hvorimod de venstreoritede mener, at man skal lukke alle ind.
Der findes selvfølgeligt intet facit, men interessant er det, hvorfor der år efter år er flere millioner der flygter. Man kan flygte fra mange ting.
Den seneste måneds tid er mange flygtet fra Afghanistan, fordi Taliban er kommet til magten. Generelt har der også altid været mange der er flygtet, specielt fra de arabiske lande, grundet religion.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Faren er flygtet fra Jehovas vidne, da Kim blot var fem år gammel. Dette skyldes nok faderens seksualitet som homoseksuel.
Faderen, Svend og Kim er de eneste personer, vi hører om i uddraget, udover at vi får at vide, at Faderen og Moderen ”har stået i telefonisk kontakt” .
Uddraget har en kronologisk opbygning, hvor Kim starter med at stå af toget. Finder vej til faderens hjem, og bor der.
Dette er interessant, da det fremhæver effekten af Kims udviklingen. Vi kan følge ham blive udvikle sig, og man kan som læser nemmere forstå hans historie
og dermed de valg han træffer, selvom det ikke nødvendigvis er de rigtige. Fortælleren en altvidende førstepersonsfortæller.
Dette ved vi, da han bruger ”jeg” og vi som læser, ved hvad han tænker. ”Jeg er vant til en stillestående luft mellem grønne fjelde, der spejler sig i en blank sø.
Denne evindelige uro i atmosfæren er svær at vænne sig til” . Her ser vi både, at han bruger ”jeg” og vi hører om hans tanker.
Altvidende førstepersonsfortæller gør, at vi som læser kommer tættere ind på hovedepersonen og danner et bånd. Det forstærker i denne fortælling hadet til faderen, da vi sætter os i Kims sted.
Det har vigtigt for forfatteren, Kim Leine, at give læseren den ubehagelige fornemmelse i maven samt kuldegysninger, når man læser om overgrebet, fordi han har oplevet det i virkeligheden.
Romanen gør generelt brug af lange sætninger med flere kommaer. ”Jeg sover på sofaen i stuen, omgivet af reoler fyldt med bøger, grammofonplader, spolebånd 75 og gamle blade” .
Dette er et glimrende eksempel på, hvor detaljeret miljøet er beskrevet. Her bliver alt i lokalet beskrevet. Vi må antyde, at faderen er fattig, da Kim må sove på sofa
hvilket også stemmer overens med det fattige miljø vi er i, hvor beboerne ikke havde råd til at have flere værelser.
De lange detaljerede sætninger skyldes, at Kim har tænkt tilbage på denne tid, og tydeligt husker, hvordan det hele så ud. Interessant bliver sætningsopbygningen senere hen.
Da faderen får lokket Kim ind i værelset skifter opbygningen. ”Man er vel kun et menneske, siger han. Det lyder som om han er ved at græde.
Pludselig brister han i latter. Men lille dreng! Det er vist ikke kun mig der er morgenfrisk. Med en varm og blød hånd rører han ved min skam” .
Dette er uddragets vendepunkt, hvor man som læser sidder med kuldegysninger og tænker, at det skete ikke lige. Sætningerne er her korte uden nogle kommaer.
Skriv et svar