Indledning
Nødvendigheden af digital dannelse, kan i et stort omfang diskuteres. Digital dannelse fører mange holdninger og meninger med sig og har også en del at gøre med hvordan kultur og samfund hænger sammen.
Digital dannelse er noget man kan tillære sig og det er noget man bliver ved med at tillære sig, - netop det at tillære sig er noget vi som mennesker har gjort i tusind år. Vi bliver dannet igennem digitale platforme og dette er samtidig med til at skabe diverse debatter, samt at forme os som de mennesker vi er.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I journalistens Henrik Dannemands ’Uden digital dannelse bliver vi generelt dummere’, fra Berling- ske tidende, d.24. juli 2015, kl.12, fremgår det i alt tydelighed at grundet digitale medier er der ikke længere en grænse mellem privatheden og offentligheden.
Der males et billede af hvordan verde- nen så ud for den franske ingeniør Jordi Mir, d. 7. januar 2015, - da de to maskeklædte mænd henrettede en politibetjent på åben gade. Jordi Mir, tyr til sin telefon med det samme og filmer en 42 sekunders video, hvor efter han uploader den på Facebook.
Der ligger på de sociale medier en hårfin balance, imellem hvad der er okay at dele og ikke at dele på de sociale medier. Der indgår enormt meget etik og morale, i det at være på sociale medier og det at balancere netop de to ting kan være betydeligt svært for mange.
Professoren Kirsten Drotner udtaler sig vedrørende problematikken omkring netop dette emne; Drotners hovedsynspunkt kommer netop til udtryk i artiklens slutning: ’Så bliver vi ikke bare digi- talt dumme, men generelt dummere. En meget stor del af den made, mennesker i hele verden skaf- fer sig kundskab og viden på, går vi digitale medier.
Hvis vi ikke forstår at anvende dem kreativt, konstruktivt og kritisk, bliver vi ikke bare dummere på det digitale, men på verden og os selv.’ Drot- ner mener at den manglende digitale dannelse i både skolesystemet, samt generelt på verdensba- sis, sætter en stopper for vores viden på det netop omtalte område.
Drotner udviser et synspunkt, som fremgår i artiklen: ’At give børn og unge digital dannelse er en af uddannelsessystemets vigtigste opgaver i det 21. århundrede.’ Det kan bestemt mærkes at Drotners synspunkt, er at i da- gens Danmark, er det afgjort altafgørende at man lærer hvordan man skal gebærde sig på de sociale medier.
Drotners belæg for denne kommentar bygger på at børn og unge er digitalt indfødte. Som belyst ovenstående via den pågældende episode omkring videooptagelsen af de to maske- klædte gerningsmænd, knytter journalisten Henrik Dannemand et væsentligt synspunkt til diskus- sionen: ’Folk optager nærmest pr. refleks billeder med deres mobiler og lægger dem ud på de sociale medier, ligesom de kommenterer alt mellem himmel og jord – ofte uden at tænke på, at græn- sen mellem privat og offentlig her er flydende.’
Der kan imellem linjerne læses at Dannemand me- ner, at der er behov for digital dannelse for at vi kan begå os anstændigt, ansvarsfuldt og med empati for vores medmennesker, - ellers kan dette medføre konsekvenser.
Dannemands pointe bliver tydeliggjort ved at inddrage denne citering fra politibetjentens bror: ’Hvordan kan han tillade sig at vise denne video? Jeg hørte hans stemme. Jeg genkendte ham. Jeg så, hvordan de slagtede ham.’
Ved akkurat denne udtalelse formår Dannemand at få skabt empati og medfølelse hos læseren, han appellerer til etos og patos, hvilket er med at til vi som læser forstår vigtigheden i det at blive eller være digital dannet. Reaktionen fra Jordi Mir til den pågældende situation er bemærkelsesværdig: ’Jeg var fuldstændig i panik.’ Dette understøtter Dannemarks synspunkt om at der via de sociale medier skal handles før der tænkes.
Skriv et svar