Indledning
Der er altid store diskussioner i snakken om dannelse og uddannelse. Man har altid prøver at forbedre skolesystemet, men hvordan skal man prioritere elevernes dannelse i forhold til deres uddannelse? Hvad forstås man egentligt med sådan et begreb som dannelse og uddannelse?
Begrebet dannelse hentyder sig til hvordan man forholder sig socialt, ens personlige udvikling, kritisk sans og refleksionsevne.
Begrebet uddannelse har fokusset i hvordan man klarer sig i forhold til undervisning ved at beskæftige sig med uddannelsessystemet, kort sagt handler det om elevernes evne til ”at stave, læse og lægge tal sammen”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er vigtigt at man kigger tilbage i tiden, for at forstå hvordan de to begreber har påvirket det danske skolesystem. Folkeskolen har ændret sig adskillige gange gennem tiden.
Vi kender ordet den sorte skole, vi ser tilbage på det tidspunkt før Anden Verdenskrig hvor skole kun har fokus på de enkeltes faglige kompetencer, man lagde vægt på at individerne blot er en tandhjul for den store maskine der kaldes for samfundet. Efter krigen begynder man at tænke mere på elevernes dannelse, og i 1960 blev oprettet en Blå Betænkning.
I den Blå Betænkning står der blandt andet, ”det er skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker”, nu er det også skolens ansvar at udvikle elevernes sociale kompetencer.
Men siden 1975 har man så småt gået væk fra tanken om den dannede skole, man kan se at det uddannelsesaspekt så småt kommer til at fylde mere i dagsorden.
I teksten »Vi har brug for både uddannelse og dannelse« af Marcus Aggersbjerg fra Berlingske, siger historikeren Michael Böss at denne ændring har skabt ”En skole, der er en uddannelsesinstitution snarere end en dannelsesinstitution.”
Med de Blå Betænkning følges også tanken om at bruge skolen som et værktøj til at løse samfundets problemer i fremtiden. En mangel på et bestemt specialiseret job kan løses ved at udstyre elever med de rette færdigheder der egnes til det job.
En af grundene til hvorfor man har prøvet at fremme et konkurrencestaten, er at man vil gerne have at Danmark skal kunne konkurrere med kinesernes fremmarch og deres samlebånd lignende uddannelsessystem. Det er forkert at tænke at den bedste måde at føre et uddannelsessystem, er at lave en der kun har fokus på udenadslære og uniformitet.
Skriv et svar