Indledning
Det danske og svenske forsvar har begge lavet en reklamefilm for deres nationale væbnede styrke. I de to film bliver der vist klip med
alt fra børn der sidder og drikker appelsinjuice, til soldater der går med kister, hvori deres ven og medsoldat ligger død i. I denne stil vil jeg gå i dybden med, at analysere de to reklamefilm.
Jeg vil finde ud af hvad det er de to videoer gør, som giver bestemte mennesker ekstra lyst til at gå i krig for deres land, og jeg vil finde ud af, hvilken målgruppe det er, de to videoer hver især er målrettet efter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter denne sekvens ser man moren pakke sin bil, og sige farvel til hendes datter og mand, da hun skal på arbejde (0:08-0:14).
Moren arbejder nemlig i forsvaret, og det er der hun er på vej hen nu. Imens man ser denne sekvens, synger en blid kvinde stemme ind over videoen omkvædet fra sangen ¨Just nu¨ som er en svensk sang der blev brugt tilbage i 1980 i eurovision.
Sangen er igen et klart og tydeligt tegn på at videoen, ikke er målrettet den unge del af befolkningen, men i stedet folk længere oppe i alderen.
Sangen er som sagt fra 1980, og derfor en sang som den ældre del af befolkningen, med stor sandsynlighed husker bedre, da den også har været med i eurovision.
Sangen kører ind over hele videoen, og i sangen indgår der sætninger som ‘Känna luften i mina lungor’ og ‘Känna blodet som pulserar’ som betyder på dansk henholdsvis ‘Mærke luften i mine lunger’ og ‘mærke blodet som pulserer’.
Begge disse sætninger passer perfekt til det billede, som den svenske reklamefilm prøver at fremstille. Nemlig at et arbejde i forsvaret er meget mere end bare krig og våben. Sangen spiller derfor en stor i denne reklamefilm.
Imens moren kører på vej hen mod forsvaret, tænker hun på sit arbejde, og der kører derfor på skiftevis billeder af hende der kører, og klips fra militærets øvelser ind over skærmen (0:15-0:33).
Dette er med til at forstærke deres billede af at man, sagtens kan have et almindeligt og normalt liv med en partner og børn, samtidig med at man arbejder i forsvaret.
De prøver også at fremstille, det her lidt mere glamourøse billede af de mennesker der arbejder i forsvaret.
De fleste har nemlig den tanke, at folk der arbejder i forsvaret, enten er unge umodne drenge, som har for meget krudt i røven til et klassik 8-15 job
eller folk som har været i det stadie, men nu er blevet for gamle til at kæmpe ude i vildmarken, og derfor har fået en stilling højere oppe i hierarkiet, hvor de er med til at styre tropperne.
Men i videoen her er det i stedet, en kvinde på omkring de 40 år med mand og barn, som absolut intet har at gøre med de 2 personaer, jeg lige har stillet op.
Herefter fortsætter videoen med at vise klips fra militærøvelser, og moren som er på arbejde (0:35-0:50). En ting som jeg dog finder særligt interessant, er måden videoen klipper fra moren på arbejde, til datteren der sidder derhjemme.
Skriv et svar