• Biologi
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1263

Indholdsfortegnelse
Hudens sansereceptorer
- Formål med de to øvelser:
- Følesansen (kilde: Yubio)
- Termoreceptorer

FORSØG 1: Hvad er afstanden mellem trykpunkter forskellige steder på kroppen
- Materialer:
- Metode/Fremgangsmåde og resultater:
- Resultaterne:
- Diskussion:

FORSØG 2: Fornemmes varme og kulde i samme punkter af huden?
- Materialer:
- Metode/Fremgangsmåde:
- Resultat og resultatbehandling:
- Diskussion:
- Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål med de to øvelser:
At undersøge forekomsten af tre typer af sansereceptorer i huden hos mennesket.

Følesansen (kilde: Yubio)
Følesansen består af flere forskellige typer sanseceller, der alle virker som transducere, der kan omforme en stimulus til et elektrisk signal.

Det gælder fx de førnævnte mekanoreceptorer, der registrerer tryk, nociceptorer, der er følsomme over for smerte og termoreceptorer, der er følsomme over for varme og kulde.

Mekanoreceptorer og nociceptorer er fordelt rundt i kroppen – både på overfladen og indeni. Når en mekanisk påvirkning trykker på eller strækker disse sanseceller, deformeres deres cellemembran, så den bliver mere gennemtrængelig for Na+ (og K+).

Herved skabes en depolarisering, der eventuelt efterfølgende kan resultere i dannelsen af et AP, hvis tærskelværdien overskrides.

AP’et vil via en synapse overføres til neuroner i CNS, hvorefter vi bliver bevidste om trykket eller smerten. Dette er illustreret på figur 8.22.

Der er stor forskel på tætheden af fx mekanoreceptorer i vores hud. På læberne og hænderne er tætheden særdeles stor, mens den er meget mindre på fx låret eller ryggen.

Nociceptorerne reagerer også på andre ting end smerte fx pH-værdi og betændelsesfremkaldende stoffer som prostaglandiner.

Hovedpinepiller med acetylsalicylsyre (aspirin) dæmper udskillelsen af netop prostaglandiner ved en betændelse, hvorved påvirkningen på nociceptorerne mindskes, og smerten dermed nedsættes.

Berøringsreceptorer adapterer (vænner sig til) hurtigt - tænk på ring eller ur.
Frekvensen af aktions­potentialer i nervefibre fra de stimulerede receptorer aftager med tiden, når en stimulus fastholdes med konstant styrke.