Indledning
Hvornår er man egentlig rigtig dansker? Og hvad betyder danskhed overhovedet? To ofte stillet spørgsmål med komplekse svar.
For implicerer danskhed, at man hedder Jensen til efternavn, og ens livret er stegt flæsk med persillesovs? Og kan man overhovedet tillade sig at kalde sig dansker, selvom man ikke danser rundt om juletræet den 24 december?
Er det i virkeligheden de gamle danske fædrelandssymboler, som afgør, om man er dansker eller ej? Hele denne diskussion om national identitet tager kulturjournalist og debattør, Ditte Giese, op i et debatindlæg ”Sælg nu ham Holger” fra Politiken.dk d. 22. april 2013
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Gieses artikel fremhæver hun den daværende debat om salget af bronzestatuen af Holger Dansker på Lauritz.dk, samt kommer med forskellige bud på, hvad det vil sige at være dansk.
Ditte Gieses hovedsynspunkt er at ens danskhed og nationalfølelse ikke er bundet til historien eller fædrelandssymboler.
Hun mener, at danskheden sidder helt andre steder end gamle danske symboler såsom statuen af Holger Dansker, Den Lille Havfrue eller Fregatten Jylland. I artiklen hævder hun: ”I mine øjne sidder danskheden helt andre steder.
I vores sprog, menneskene, empatien og respekten for hinanden. Ikke i døde genstande fra historiebøgerne” Man får indtryk af, at hun sætter lighedstegn mellem positive indre værdier og danskhed.
Gieses hævder i artiklen: ”der blæser i øjeblikket ganske vold- somme nationalkonservative vinde over vort lille land”. Hun ser kritikken af salget af Holger Dansker som en reaktion fra nationalkonservative kræfter, som ikke ønsker forandring af det danske samfund.
Et andet synspunkt, som er fremhævet i teksten, er at globaliseringen er blevet en realitet, og at tiderne har ændret sig.
Gieses opfatter denne samfundsudvikling som naturlig, og at vores madkultur og forbrugsmønster, ja vores kultur i det hele taget, ændrer sig i takt med påvirkningen udefra.
Dog anfører hun, at hvis man er bange for det udefrakommende, så burde man interessere sig for den påvirkning, der kommer fra USA, såsom de sociale medier, Hollywood og McDonald’s.
Skriv et svar