Indholdsfortegnelse
Analyse af Naar Rugen skal ind
- Personer og miljø
- Fortolkning
- Perspektivering
- Socialrealisme
- Nationalisme
Analyse af Tyendesang
- Perspektivering
Litteraturliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeppe Aakjærs digt "Naar Rugen skal ind" foregår tidligere i danske landmænds miljø. Dette digt beskriver, hvordan høsten bringes til laden og loftet.
Denne form for aktivitet er digtets fokus, og den beskrives som et vigtigt ritualelement i bondefamiliens liv. Afsnit 4 udtrykker klart landdistrikterne:
Saa fatter Far om Spaden
og graver i det gule Klæg
to Huller langsmed Laden
foran den hvide Væg;
i dem skal Vognens Fælger slaa
og staa som i en Fælde,
til Væltningen gaar paa.
I dette afsnit forklarer fortælleren, hvordan høsten skete tidligere. Far gravede et hul langs laden og placerede vognens hjul i den, indtil vognen blev væltet af hans familie.
Denne tilgang er, fordi det er umuligt at køre en fuld lastbil direkte ind i stalden, hvor negene opbevares. Derefter løftes negende gennem lugen i stald væggen, så loftet bliver fyldt.
Det sociale miljø - religiøsitet
Det sociale miljø bærer i høj grad præg af en meget hård og slidsom dagligdag for moderen og faderen.
Det ses stærkt i beskrivelsen af moderens udmattelse. Det bides ikke særlig mærke til, på det tidspunkt var meget normalt at kvinderne også hjalp til i marken, samt børnene hvis de kunne.
De hårde forhold gør at underklassen har et specielt stor glæde for gud (kristendommen), hvilket vi også ser faderen bede til vor herre, om tørt og godt vejr ved høste tid ”En Skjælven i et ydmygt Sind, en Bøn til Altets Skaber, før Avlen bringes ind”.
Hvis høsten er våd og den ikke kommer i laden i tide, kan familien ende med at sulte, og blive syge. Derfor læner de sig stærkt op ad troen på gud, og noget større end dem selv.
Derfor er den religiøse adspredelse meget stor blandt bønner, underklassen og fattigfolk, fordi det var det eneste de troede kunne hjælpe dem.
For der var intet socialt sikkerhedsnet, og ingen andre end dem selv tog sig af dem. En tæt samhørighed mellem herren og naturen er digtet rettet mod.
---
Industrialiseringen var præget af drastiske ændringer. Urbaniseringen ændrede samfundet, og flyttede fokus og mennesker fra landet til byerne.
I løbet af urbaniseringen blev de generelle levevilkår ændret, og de ændrede sig i den rigtige retning. Der var dog en gruppe mennesker som blev glemt. Tyendet.
Tyendet var den absolutte underklasse, og det var typisk tjenestefolk, som levede i stalden, kun med den varme, som dyrene afgav.
De levede et liv uden de store rettigheder og grundet den lave placering i samfundet, havde de også svært ved at forbedre deres levevilkår.
Selvom de fleste fejlede at “stige i samfundsklasse” var der få, som det lykkedes for. De fik sig en uddannelse og forbedrede deres levevilkår.
En af disse var Jeppe Aakjær. En velkendt forfatter fra det folkelige gennembrud. Jeppe selv, havde levet et liv i fattigdom, og vokset op i et bondemiljø, hvor der ikke var store håb for fremtiden.
Senere i sit liv flyttede han til København og uddannede sig på Københavns Universitet i 1895. Han debuterede i 1899, og siden har han ikke set sig tilbage. Han skrev velkendte tekster, som beskriver det kuede tyendes kår, hvor han satte fokus på den absolutte underklasse.
Et perfekt eksempel på dette, er digtet “Tyendesang”. Digtet er spækket med beskrivende billedsprog og metaforer, som gør det utroligt interessant.
Digtet er skrevet af Jeppe Aakjær i 1909. Digtet består af 6 strofer, hvor alle strofer indeholder syv vers, samt enderim.
Skriv et svar