Indledning
I min analyse af digtet “Linjen og Dugdraaben” af A. W. Schack Von Staffeldt fra Nye Digte 1808, vil jeg analysere og fortolke med fokus på romantikken og dualismen
og bevise den splittelse der var mellem himmel og jord på daværende tidspunkt. Jeg vil bl.a. komme ind på hvilket billedsprog der bliver benyttet.
Samt vil jeg i min opgave sammenligne og perspektivere det til maleriet af Casper David Friedrich ”Kridtskrænter på Rügen” fra 1818.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet består af 7 strofer og har hver 6 vers. Digtet indeholder bl.a. enderim, det kan allerede ses i strofe 1, hvor udflød rimer på skjød, længsel på fængsel og brat på forladt.
Mønsteret i strofe 1 er her a-a-b-c-c-b. Dette fortsætter gennem hele digtet. Digtets komposition er med til at skabe harmoni, og det var det man søgte i romantikken.
I strofe 1, er der en udefra der fortæller noget, altså en 3. persons fortæller. Det kan ses i vers 2 “En Draabe ned i Liljens Skjød”.
Her omtales dugdråben og liljen i 3. person. Det ændrer sig i strofe 2 til 5, det kan ses ved, at de alle er sat i citationstegn, det er altså en samtale mellem dugdråben og liljen der begynder.
I strofe 2 er det liljen der taler til dugdråben. F.eks. vers 3 og 4: “ Hos Liljen, øm og kjælen! Og hvis du altid elsker mig”. Her er mig, altså liljen.
I det sidste vers i strofe 2, hvor der står: “Som Sandsen elsker Sjælen..” det kan menes som, at sanserne er en del af kroppen, og sjælen en del af himlen.
Det er med til at underbygge den her splittelse dråben har, som er mellem himlen og jorden. Schack benytter sig altså her af en metafor.
I strofe 3 er det nu dugdråben som taler, og som er jeg-et. I vers 5 står der “Beruse mig i Ætherblaa”, her benytter Schack sig igen af en metafor.
Det tror jeg, betyder at man altså kun kan finde lykke over jorden, hvilket er oppe himlen, og ikke nede på jorden. I strofe 4 fortsætter samtalen mellem dugdråben og liljen.
Men man bliver også nu introduceret til en perle. Perlen må være et symbol på dråben, og det at være besat af “noget ondt” på jorden.
At folk på jorden kun tænker på ting som rigdom og skønhed, som er det en perle symboliserer. Dråben bliver altså udsat for onde fristelser på jorden.
“Hold op at friste mig, hold op!”, starter strofe 5. Hvem er det der skal stoppe med at friste? Her er det jorden, der skal stoppe med at friste liljen. Jorden er altså fristelserne sted.
Det kan man perspektivere til Adam og Eva. Hvor jorden fristede dem med slangen og æblet. Man gør ting alligevel, selvom man ikke burde. Netop fordi det kan være svært at udholde fristelserne.
Skriv et svar