Indholdsfortegnelse
Personer og miljø
Fortolkning
Perspektivering
- Socialrealisme
- Nationalisme
Analyse af Tyendesang
- Perspektivering
Litteraturliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Personer og miljø
Jeppe Aakjærs digt "Naar Rugen skal ind" foregår tidligere i danske landmænds miljø. Dette digt beskriver, hvordan høsten bringes til laden og loftet.
Denne form for aktivitet er digtets fokus, og den beskrives som et vigtigt ritualelement i bondefamiliens liv. Afsnit 4 udtrykker klart landdistrikterne:
Saa fatter Far om Spaden
og graver i det gule Klæg
to Huller langsmed Laden
foran den hvide Væg;
i dem skal Vognens Fælger slaa
og staa som i en Fælde,
til Væltningen gaar paa.
I dette afsnit forklarer fortælleren, hvordan høsten skete tidligere. Far gravede et hul langs laden og placerede vognens hjul i den, indtil vognen blev væltet af hans familie.
Denne tilgang er, fordi det er umuligt at køre en fuld lastbil direkte ind i stalden, hvor negene opbevares. Derefter løftes negende gennem lugen i stald væggen, så loftet bliver fyldt.
Det sociale miljø - religiøsitet
Det sociale miljø bærer i høj grad præg af en meget hård og slidsom dagligdag for moderen og faderen.
Det ses stærkt i beskrivelsen af moderens udmattelse. Det bides ikke særlig mærke til, på det tidspunkt var meget normalt at kvinderne også hjalp til i marken, samt børnene hvis de kunne.
De hårde forhold gør at underklassen har et specielt stor glæde for gud (kristendommen), hvilket vi også ser faderen bede til vor herre, om tørt og godt vejr ved høste tid ”En Skjælven i et ydmygt Sind, en Bøn til Altets Skaber, før Avlen bringes ind”.
Hvis høsten er våd og den ikke kommer i laden i tide, kan familien ende med at sulte, og blive syge. Derfor læner de sig stærkt op ad troen på gud, og noget større end dem selv.
Derfor er den religiøse adspredelse meget stor blandt bønner, underklassen og fattigfolk, fordi det var det eneste de troede kunne hjælpe dem.
For der var intet socialt sikkerhedsnet, og ingen andre end dem selv tog sig af dem. En tæt samhørighed mellem herren og naturen er digtet rettet mod.
Fortolkning
Fortælleren er af mandlig karakter som ser tilbage på sine barneår i høsttiden, som var den vigtigste del af deres levebrød.
Det ses fordi der bliver beskrevet høsten som “længe siden, og nostalgien ses igennem teksten.
I de fire første vers ser jeg’et tilbage på barndomstiden. Men i de 3 sidste vers bevæger vi os langsom ind i barnets synsvinkel. Moderen løfter det tunge korn på loftet.
Digtet beskriver en høsttid over flere dage, men som opfattes som næsten over én dag. Fra moderen tager sig af kornet, og stryger det med Limens, og fjerner de brodne kornstrå. Til at vognen placeres ved den hvide væk, når kornet skal ind, i laden og større.
Måske er deres religiøsitet ikke helt forgæves, fordi der nævnes i strofe 5 at det er en glæde at have med kornet at gøre når det er så tørt.
Til sidst når moderen og faderen har knoklet, og barnet har leget sig træt, kan moderen endelig se bunden af vognen, efter negene er blevet bragt i stalden til tørring.
Månen står højt og klart, når de er færdige. For i sidste ende har de hinanden, og når de hjælpes ad, og er færdige, kan de se deres arbejde bære frugt.
Skriv et svar