Indledning
Danmark er et yndigt land med mange positive aspekter. Vi er et af verdens mest velfungerende samfund, men er vi bange for hvad fremtiden bringer os? Som årene går, bliver vi mere indelukket.

Vi er bange for det ubevidste og begynder at blive et samfund, hvor forandringer og nye ting ikke er velkommen.

Vi lever i et samfund, hvor vi generaliserer så gevaldigt, at vi betegner menneskegrupper som dan- sker, tysker, russere og MUSLIMER. Kan det virkelig passe, at vi danskere ikke er klogere?

Jeg ved ikke med jer, men jeg betegner ikke muslimer som en nationalitet. Muslimer er ganske almindelige mennesker som har konverteret til islam, så det forundrer mig, at næsten samtlige journalister i Danmark, gør brug af ordet, når de skal beskrive en nationalitet.

Vi lever i et land, hvor vi ikke er bange for at plapre om vores grundlov. Det er der i den sags skyld intet i vejen med og vi kan også være stolte af størstedelen, men har vi glemt hvad den indebærer?

Jeg troede vi levede i et land, hvor vi havde religionsfrihed og ingen bestemte hvordan vi gik klædt, men her tog jeg fejl.

Vores almendannet politikkere har været så kvikke og besluttet, at vi skal leve under tildækningsforbuddet eller rettere sagt det såkaldte burkaforbud. Jeg har stadig ikke opfanget, hvorfor vores samfund blander sig i borgernes religion, selvom vi har religionsfrihed.

Sandheden er, at vi Danmark lever i en etnocentristisk kultur, hvor vi er bange for hybridkultur og globalisering. Det er pinligt, da det er umuligt at stoppe globalisering. Vi må til at acceptere de nye forandringer, i stedet for at prøve at stoppe dem.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kasper Støvring, som er kulturforsker, skrev en artikel med rubrikken ”Vesten er ikke universel – vi er alene i verden”, som jeg er meget enig i. Han skriver at den vestlige kultur har en tendens til at tro, at vi lever på den rigtige måde og de ikke-vestlige lande lever på en forkert måde.

Hvis vi prøver og kigge på os selv med ikke-vestlige briller på, lever vi i et samfund, hvor abort er normalt. Når vores forældre bliver gamle, vælger vi at sende dem på plejehjem, i stedet for at passe på dem. For andre kultur, kan det virke meget overvældende, at vi behandler mennesker på denne måde.

Vi er meget individualister i den vestlige verden, hvor i mod de ikke-vestlige er kollektivister. Måske skulle vi lære lidt af de nye kulturer, i stedet for at være så negative og tro at de liberale værdier er de eneste rigtige.

Lad os kigge på et land som Kina. Overordnet set er de bedre end os til de fleste ting. I Kina lever de ikke under et liberalistisk samfund og er det stikmodsatte af individualister. Her er de kollektivister, hvor nationen, staten og familien kommer i første række.

Derudover er disciplin og hierarki kernen i deres levemåde. Vi bliver derfor nød til at arbejde på vores egen kultur, før vi begynder at ændre på andre. Et gammelt ordsprog siger fej selv for din egen dør, før du fejer for andres.