Indledning
Jeg vil i denne opgave fortælle om multikulturalismen i England.

Jeg vil gennemføre denne undersøgelse ved hjælp af en historisk og samfundsvidenskabelig analyse af baggrunden for multikulturalisme.

En dybdegående analyse af romanuddraget "Dinner with Dr. Azad" vil fokusere på personerne, deres integration og den multikulturelle kontekst.

Endvidere vil jeg drøfte fordele og ulemper ved det multikulturelle samfund og sammenligne Danmark og England på dette område. Til dette formål har jeg indsamlet empiri fra forskellige kilder såsom hjemmesider, bøger, tabeller og noveller.

(Da det har været udfordrende at finde materiale, der udelukkende omhandler England, vil en del af min empiri være baseret på kilder om Storbritannien generelt.)

Denne tilgang sigter mod at danne et nyt og klart billede af indvandrersituationen i England og give mig en mangfoldig forståelse af, hvordan det multikulturelle samfund fungerer.

Indholdsfortegnelse
Forside
Abstract of “Multiculturalism in England”
Indledning
Redegørelse for multikulturalismen i England og dennes bagrund.
Analyse af ”Dinner With Dr. Azad”
Diskussion omhandlende det multikulturelle samfund.
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Romanen "Brick Lane" blev udgivet i 2003 af forfatteren Monica Ali. Monica, der er født i Bangladesh, er vokset op i Bolton, Nordengland, og har studeret politik, filosofi og økonomi på Oxford Universitet.

Kort sagt handler dette uddrag af romanen om en lille bengalsk familie, der bor i London.

Den unge bengalske pige, Nazneen, er flyttet til England for seks måneder siden, da hun blev gift med den ældre og overvægtige forretningsmand, Chanu. Ægteskabet blev arrangeret af Nazneens far, da hun var meget ung.

Vi får fortalt om hverdagen og Chanu set fra Nazneens perspektiv, og vi møder også Chanus bedste ven, Dr. Azad, i novellen.

Handlingen i romanen finder sted i et lejlighedskompleks i nutidens London. Uddraget strækker sig over en dag i Nazneens liv. Denne dag er dog mere speciel end mange andre, fordi Dr. Azad kommer og spiser aftensmad med Chanu og hende.

Uddraget foregår i Chanu og Nazneens proppet fulde lejlighed. Der beskrives, hvordan soveværelset indeholder et pink makeup-bord, et spejl, en seng og et stort, sort klædeskab, der fylder det meste af rummet.

I stuen er det endnu værre. Her beskrives det, hvordan Chanus bøger og papirer ligger i stakke under spisebordet, og at sofaen og lænestolene har en brunlig farve.

Derudover er der to fodskamler, et lille bord med en glasplade og orange ben, tre tæpper på gulvet samt et rigtigt gulvtæppe, en bogreol, et hjørneskab, en avisrække, en trolley med flere papirer og brochurer, seks spisestole, et fjernsyn og en udstillingsvitrine.